Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - LABOREMUS - Anden handling - Annet møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378 LABOREMUS
Lydia. Ikke snedde, nej snekrystaller var det, de aller fineste
snekrystaller, de drysset ...
Langfred (betat). ... i solklar luft?
Lydia. ... i solklar luft! Jeg har aldrig set noget så tindrende
rent. De glimtet i luften, i solen, millionvis, og fallt uten lyd.
Langfred. Hvorledes skulde det gjøres om i musik? For det
gir musik. Ikke sant?
Lydia. Gjæt nu hvad jeg gjorde det til?
Langfred. Å — et seraf-kor! Fjærnt, usynligt?
Lydia. Nej! —Jeg var nærmere ved. Nærmere her. Jeg tænkte
på dig og mig.
Langfred. Hvad for noget?
Lydia. Hvis du kunde få det som du vilde, da skulde jeg være
fordelt i din musik som atomer. Jeg skulde glimte i den som
snekrystaller og gjøre den fin. — Forstår du?
Langfred. Nejgu, om jeg gjør!
Lydia (rejser sig i sæte). Du ælsker mig bare i din musik.
Langfred. Ulegemlig?
Lydia. Nå — nå! — Nu for tiden er jeg undine. Du ser i mig
bare din undine!
Langfred. — Om så var?
Lydia Ovrig). Om så var?! Det er jeg ikke nøjd med. Jeg
ælsker dig!
Langfred. Jeg kan ikke se forskjellen.
Lydia. Du kan ikke?! (Lægger sig igjæn.) Nå, du gode—!
Langfred. Du tror kanske du ælsker mig uten min musik?
Lydia. Ja! Ja, siger jeg dig!
Langfred. Uten den kjænte du mig ikke engang! Så
fullstændig var jeg blet en annen.
Lydia. Men jeg vil være mere for dig æn din undine! Du gjør
mig rædd.
Langfred. Så? Hvad tror du undinen er for mig?
Lydia. En opera-tekst! En mængde motiver. Et
inspirations-tema! Uuttømmeligt kanske; men deri er ikke du og jeg.
Langfred. Jo, så sikkert som at der er vor natur! For pokker,
det er da den som har valgt! Har valgt nætop dette! Senere
vælger vi kanske annet og møtes i det. Kanske! Men nu er vi
her! Således forløses vor natur! Således utvider den sig. Det
står fast! Ikke sant?
Lydia (hvisker). Kanske. — Tildels.
Langfred. Hvad er undinen annet æn selve havet? Et digt
om havet? Havet, som vil i land, uroen omkring det faste?
Husk at havet spejler også himlen; husk det! Spejler også
himlen. For en længsel, du? Hvor må det ikke — hvor må ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
