Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - LABOREMUS - Tredje handling - Annet møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LABOREMUS 393
dig også — når du glir in på slike avvejer, slimer dig til i slik
sentimentalitet. Forræderi er det! Se ikke sådan på mig! Jeg
kunde ... jeg kunde ...
LANGFRED (forblir rolig).
Lydia. Er dette dig, tænker du?
Langfred (sagte). Ja.
Lydia. Nej, det er ikke mig, Langfred! Det er bare min
fortvilelse! Kan du forstå det, av mit sinnssyke snak må du forstå
det som vor drøm var mig kjær! Og hvad det kunde være blet
til, om vi to fik arbejde sammen — jeg mener ikke arbejde
sammen, nej, om jeg bare fik være med! Tilgi mig hvad jeg har sagt.
Det er jo intet annet jeg vil æn at holde fast. Holde fast at
un-dinens store kjærlighed er av evighed og gir evighed. Hvorfor
skal hun skuffes i sin tro, Langfred! — Du skal redde henne,
Langfred — også litt for min skyll?
Langfred. Skal vi tale om det?
Lydia. Ja!
Langfred. For dette er jo ikke at tale om det — vel?
Lydia. Nej! Tilgi mig!
Langfred. Så sætter vi os?
Lydia. Ja! (Hun vn sætte sig.)
Langfred (peker). Heller der!
LYDIA. Alt SOm dU Vil! (Hun sætter sig pa den plass han hadde, da han talte med
Borgny. Langfred på den Borgny hadde.)
Langfred. Jeg er blet så klar! Nu skal du høre. — Det er
jo fred for al sin længsel undinen søker — ikke sant?
Lydia. Jo, jo!
Langfred. Men det står fast — at tar hun hans, så har han
ingen at gi.
Lydia. Men kjærligheden!
Langfred. Det er det samme med den! Han kan ikke ta den
i sine armer som gjør ham kold.
Lydia. Er hun kold?
Langfred. Jeg mener den varme som efterhånden er kommet
in i menneskelivet. — Den har hun ikke. Den står hun utenfor.
De er fra forskjellige værdener, han og hun. Tusen av år
imellem dem.
Lydia. Hun føler ikke som han? Eller hvad mener du?
Langfred. Hun kan ikke føle som han!
Lydia. Om ikke i alt — hvad gjør så det?
Langfred. Tænk dig en mann som hadde en opgave. Og så
en ved siden som la sig i vejen?
Lydia. Hvorfor skulde hun lægge sig i vejen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
