Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - LABOREMUS - Tredje handling - Annet møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394
LAROREMUS
Langfred. Vi har likesom et forspann. Altsammen blir til inne
i vor fantasi. Længe før ... længe før vi for alvor undersøker,
samler, former. Men derinne i fantasien, deroppe på forspannet,
der gjæller det! (som fraværende.) Der, der må ...
Lydia (bange, spænt). Hvad? Hvad der?
Langfred (bestemt). Der må intet stanse, intet lede på avvejer.
Der må være ren luft! Der må være ren luft i stuerne!
Lydia. Vi talte om følelsen.
Langfred (SOm før). Fred må der være! Og det blir der ikke, når
to føier forskjellig. (Rejser sig.) — De vredladne åndekor ovenfra! De
blir nu det største som jeg kan gjøre.
Lydia (rejser sig). Det største — det? At forvanske et stort antikt
æmne? Med små psykologiske hakk! At ville modernisere en
ærværdig marmorkolos? Som de har fisket op av floden, der den
blev skuret av sandet og vandet i tusen år. — Du blir aldrig stor
ved at gi dig hen til slikt.
Langfred. Og ænnu mindre, hvis jeg svigter min følelse.
Lydia (rasende). Dette kristelige ...! Er her nogen? Nogen som
lytter Ved dørene? (Raskt opover til venstre. Viger med et hjærteskjærende skrik.)
BORGNY (trær in).
Lydia. Atter henne! (Bent På.) Hvem er du?
Borgny. Min mors datter.
Langfred. Hvad —?
LYDIA (mister hele sin styrke. Vænder sig og går langsomt. Vænder sig atter i døren og ser
på Langfred. Går).
DR. KANN (er kommet in. Lægger sin hånd på Langfreds skulder). La det Være forbi!
Langfred. Men dette skrik, onkel? Dette hjærteskjærende skrik?
Dr. Kann. Vil følge dig længe, — til det blir musik.
LANGFRED (i stærkt oprør, vil svare, men ser Borgny og tier).
Borgny (generes). Kan jeg nu gå til far?
DR. KANN. Det må dU. Jeg blir her. (Da Borgny er gåt, kaster Langfred sig
in til sin onkel.)
Dr. Kann. Nu vil du kunne arbejde.
Langfred. Ikke straks. Å, ikke på længe!
Dr. Kann. Nej, nej. Men så meget bedre, når det kommer.
Tæppet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
