Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - PÅ STORHOVE - Tredje handling - Annet møte - Tredje møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PÅ STORHOVE 435
Knut. Men Cecilie—!
Cecilie (bür nu mer og mer bevæget). Ja, for her går vi allesammen og
vænter på dig ... og har tillid til dig. Og så er du ifærd med
at kaste dig væk. Med at bedrage din bror og os allesammen. —
Det var hvad jeg vilde sige dig, Knut. (Løper ut m venstre.)
KNUT (står igjæn og ser efter henne. Vænder s’g, går, seanser). Hun der –– nU SVOr
Knut Ura! — hun skal bli min hustru.
TREDJE MØTE
KNUT (vil gå ut til højre. Men nætop som han har nådd til utkanten av plassen, står)
HANS (foran ham).
Knut. Også du her?
Hans. Du væntet ikke det?
Knut. Nej, det må jeg sige —!
Hans. Hvem kom du for at møte?
Knut. Ikke nogen. Jeg vil hjæm. (Går.)
Hans (nær in på ham). Din frække hund.
Knut. Nu da — ?
Hans. Ti! — Eller jeg formår ikke at —!
Knut (viger). Men hvordan i al værden.....!
Hans. Bort herfra! Ikke svar! Bare bort! Straks!
Knut. Styr dig litt! For du mistar dig.
Hans. Tør du ænnu, når jeg træffer dig her —? Jeg ber dig:
ta dig iagt!
Knut. Det er ikke mærkeligt at du træffer mig her. Men at
jeg træffer dig (med foragt), det er mer æn mærkeligt!
Hans (springer i strupen på ham). Du er en dristig skurk, en bedrager!
Jeg kunde kvæle dig mellem mine to hænder.
Knut. Så gjør det, da!
Hans (ute av sig seiv). Du håner mig også? Det våger du? Bedrager
mig Og håner mig. (Bryter ham ned over bænken.)
Knut. Hans!
Hans. Det sa du som i guttedagene, (supper.)
Knut (har rejst sig, ordner sig). Så du kan huske dem?
Hans a smærte). Ja!
Knut (SOm har tat sin hat på). Så skulde du også huske, Hans, at
visstnok var du ældre og stærkere; men aldrig var jeg rædd dig.
Hans (hånlig). Nej, for du hadde mor i bakhånd.
Knut. Også det. Men jeg hadde slik en retskaffen bror. Han
var svært hissig; men han gjorde mig aldrig uret. Det kunde jeg
stole på. Derfor løj jeg heller aldrig. Jeg behøvde ikke det.
Hans. Utlandet har forgjort dig, Knut.— Hvad kaller du det:
midt i vor ulykke at holde på med slikt som jeg tar dig i her?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
