Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - PÅ STORHOVE - Tredje handling - Tredje møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436 PÅ STORHOVE
Knut. Du tar mig ikke i noget. Jeg vilde nætop gåt hjæm.
Og ikke kommet igjæn.
Hans (opfarende). Tør du virkelig nægte at om en stund skulde du
ha et stævnemøte her?
Knut. Nej.
Hans. Altså du tilstår det?
Knut. Ja.
Hans. Det var heldigt for dig, Knut. Jeg siger ikke mere.
Knut. Men jeg hadde ikke møtt.
Hans (atter opfarende). Hvad er nu dette for utflugter igjæn ?
Knut. Ja, vænt litt! — Hvem har sagt dig at jeg skulde møtes
med en her? Cecilie?
Hans. Cecilie? Vet hun om det?
Knut. Altså dog Maria? (Nærmere.) Har virkelig Maria gjort det?
Hans (med højhed). Kan du tvile på det?
KNUT (viser en forbauselse og skræk så stor at Hans blir slåt av det). Hvad Var det
dog hun sa, hun som nylig var her? (Mot Hans.) — Vet du hvordan
det stævnemøte kom i stand? Det som jeg ikke mere vilde til?
Det kom i stand, fordi Maria bad mig om det.
Hans. Det vet jeg godt. For det overtalte jeg henne til.
Knut (kan først intet sige; så ændelig). Du?! — Du har fåt det i stand?
Hans. Ja. For ændelig at skaffe henne fred. For dig. For dit
overhæng. Hun er kjed av dig. Derfor vil hun bort.
Knut (samler sig; spør så:) Er dette sant?
Hans. Ja, jeg lyver ikke!
Knut. Nu vænder jorden sig. Nu står fjællene på hodet, og elvene
springer opover som gjejta. Fisken er i grantoppen og fuglene på
havsens bund. Det er fan ikke fossen vi hører; det er en liten
jænte som spiller på luth.
Hans. Hvad skaper du dig for?
Knut. Herefter kan du sige mig hvad du vil. Du kan slå mig,
du kan jage mig. Jeg skal bare svare dig med to ord: Kjære
Hans! Kjære bror! (overvældes.)
Hans (bestyrtet). Nej, men Knut —!
Knut. Du er den samme trofaste, staute karen som du altid
har været; mors søn! Jeg har set op til dig fra liten av. Du er
nærmest den som har opdraget mig. Du og mor. Jeg holder så
av dig. At jeg har kunnet være sint på dig! At jeg ikke har
skjønt her var falsk spill! For du har bare været dig selv, du.
Hissig på det du holdt for ret, men grej. — Å, du har været ute
for den nederdrægtigste komedie. Jeg har forfærdelig vondt av dig.
Hans (åndeløst). Hvem taler du om — ?
Knut. Vi har trodd, både du og jeg, fordi folk sa os det, og
fordi vi var fars sønner, at vi var nokså stærkt begavede. — Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
