Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - DAGLANNET - Anden handling - Femte møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478 DAGLANNET
Stener. Takk, Ragna! Jeg taler ikke om untagelserne. De er,
Gud ske lov, mange nok, især blant mødrene.
Ragna. Nu begynner jeg visst at forstå. (Muntert.) Tror jeg da!
Stener. Ensom, det er at være optat av sig selv og sit. Bare
av sig og sit. Kom i vejen for dem der, så skal dere få opleve
noget.
Fru Dag (miidt). Der er mange slags ensomme, Stener.
Stener. Mange slags. Den slags jeg tænker på, mor, sitter
inne med den største del av magten og formuen i værden.
Derfor er deres forfængelighed blet så farlig.
Ragna (muntert). Dette skulde vi hat i vor diskussjonsforening.
Stener. Kan du ikke være rolig, Ragna?
Ragna. Jo da!
Stener. Disse gamle er ikke længer med i tanke-omsætningen.
Så meget dyrebarere blir dem deres egne meninger. De blir
tilsist hellige for dem. De blir religion.
Berthe. Sådan med far. Akkurat!
Fru Dag. Far er da ikke forfængelig?
Ragna og Berthe. Far?!
Fru Dag. Ikke mere æn andre.
Berthe. Deroppe på fjællet, mor, kan de få ham til hvad de
vil, bare ved at snakke ham efter munnen.
Stener. De gamle jeg tænker på, de har en slik stilling blant
os, at det som vil frem, vanskelig kommer forbi dem. Det haker
fast i dem. Og det er holdhaker som forslår!
Ragna. Vil du ha de gamle utryddet, Stener? F. e. ved gift?
Stener. Kan du slet ikke være stille, Ragna? — Der er andre
og sikkrere midler. Det patriarkalske er vi færdig med. Det
formynderi hæfter os ikke længer. I sin tur må så
gammel-mannsvældet efter. Det er også blet uutholdeligt.
Fru Dag (fornærmet). Hvorfor sige du os dette?
Stener. Forat I skal vite hvordan jeg tænker. Så jeg ikke
misforstås, når jeg nu bøjer in til vort.
Fru Dag. Nej, vænt litt! Nu har jeg tænkt det. En mann utav
så store anlæg som far, han blive syk. En mann som vil så
meget, han intet kan. Må han ikke bestandig tænke i sig selv?
Og blive ensom? Det er ikke alder, det er sygdom. Far er
ikke gammel.
Berthe. Når en hører på far, så er det som han har ret. Ja,
det er! Det er stort! Og så intrængende han gjør det. Deroppe
på højfjællet er det så underligt. Han tror han taler med Gud.
Han tror han har det fra Gud.
Stener. Jeg gad vite hvad for en gammel mann som står imot
det, som vil frem, ikke tror han har det fra Gud?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
