Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - DAGLANNET - Anden handling - Syvende møte - Tredje handling - Første møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482 DAGLANNET
Stener (miidt). Han er blet gammel.
Ragna. Det stærke håret, du! Nu er det hvitt.....Jeg føler
anderledes, straks jeg ser ham. (Bevæges.)
Berthe. Nu kan dere se ham bedre! Han vænder hodet like hit.
Ragna. De øjnene! —
Fru Dag. Som ’an ’ar hat det vondt! (Bevæges.)
Berthe. Nu lægger de til. Det slår om til regn.
Fru Dag (om im). Nu rejse han sig. (Frem.) Nu går jeg ned. (Hun
sætter kikkerten fra sig, går til spejlet og steller sig.)
Stener (tn Ragna, idet de går frem). Visst er der noget stort i det ansigt.
Frü Dag. Ja, hvad gjør I nu?
Ragna. Vi går med, allesammen.
Stener. Tør vi det? (De ser På hværandre, usikkre.) Far er så vanskelig.
Og nokså sky.
Fru Dag. Du ’ave ret.
Berthe. Mor skal gå alene.
Stener. Det tror jeg også.
Fru Dag. Så går jeg. (Går.)
Ragna (med lune). Du får hilse så flittig, da, mor!
Berthe og Stener (smiler uvilkårlig).
FRU DAG (som alt var på vejen, kommer frem igjæn fra skjærmbrættet). Nej, Være ttU
Snille! (Går.) (Tæppet.)
TREDJE HANDLING
Rummet fra første handling.
FØRSTE MØTE
PRÆSTEN (en mann med varsomme bevægelser og langsomme ord. Han sitter i første stol til
højre for bordet. Stolen er vændt frem. Han sitter og ser tålmodig på to høje, gammeldagse
vinglas, fulle av en mattgul vin. Ved siden av vinen står en høj flaske i plettet strå. Ændelig siger han:)
Når glassene er skjænket i, er det dog for at de skal tømmes.
Hvad ligner det så at gå bort, nætop som de er skjænket i?
AuStraÜSk Vin har jeg aldrig Smakt. (Strækker hånden ut, drar den langsomt tilbake.)
— Det er i de små ting en skal lære at beherske sig. (Rejser sig.) — Her
øver alle sig i forsagelse. — I denne vældige natur, i disse rasende
uvejrsbyger vokser op et folk som færdes stille. Jeg undres ofte.
Skjønt — når de er fulle? Eller blir sinte? Eller optændt av
begjær? — Jeg tror virkelig jeg tar mig et glas? Jeg kan jo skjænke
i igjæn? — Å nej!... Familien Dag er den ældste her; men den er
helt anderledes. Ingen av dem vilde ha betænkt sig på at drikke
vinen, når den var iskjænket for dem. Ikke et øjeblik! Jeg tror
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
