Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - DAGLANNET - Fjærde handling - Annet møte - Tredje møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DAGLANNET 505
Stener (serPå dem). Hvor besynderlige I fruentimmer er! (Går. stanser,
da den samme dumpe lyd av vognhjul i fast, våt jord høres.) Der kommer nOgen.
Berthe (springer op). Det er far!
ALLE (samler sig og ser ut ad de to øverste dører til venstre).
Fru Dag oier ut). Det er far!
Berthe oier ut med). Ja!
Stener (giad). Javisst er det far! (Efter de andre.)
TREDJE MØTE
(Først tom scene. Utenfra ikke en lyd. Så Berthe in i forstuen og ser sig tilbake.
Så Dag efter i sydvest og fotsid regnkappe.)
BERTHE (in i stuen. Da hun ser faren stanse i forstuen, siger hun:) VÜ dll ikke
komme herin og ta av dig? Her er ild?
DAG (svarer ikke, begynner at ta av sig i forstuen).
FRU DAG (kommer in i forstuen med noget hun bærer). VÜ du ikke ta 3V dig
derinne? Foran den ild?
DAG (vedblir at ta av sig derute).
Fru Dag (bak ham). Har du det ikke godt?
Dag (med kraftig røst). Jeg føier mig meget bedre heroppe.
FRU DAG Og BERTHE (ser på hværandre og på ham. Stillhed).
Dag (kommer in). Var ikke luften sa fugtig, følte jeg mig helt vel
heroppe.
STENER (kommer in med en duk som han begynner at bre ut på bordet foran ilden. Men den
samtale som nætop begynner, stanser ham).
Fru Dag (forundret Er du ikke glad?
DAG (som går frem og tilbake). Jo!
Berthe. Noget så stort som nu har hændt os.
Dag. Det har du ret i, barn. — Har du husket at takke Gud
for det?
Berthe (bøjer hodet).
Dag (stort, inderlig). Jeg har husket det. For mig er dette som kom
han selv tilstede. Da vi allesammen hadde tapt hodet.
Stener (siger dæmpet:) Jeg ber dig tale sagle.
Dag (dæmpet). Hun sover?
Fru Dag og Berthe. Ja.
Dag. Hvor sover hun?
Berthe (peker). Der!
Dag (som før, men dæmpet). Det kjære barn! En sådan dumdristighed,
et sådant oprør — likefullt kom han selv og bar henne op! Da
må hun være ham kjær! Inderlig kjær! Da har han bestemt
henne for noget.
Fru Dag. Vet du hvad for mig er det store her?
Dag. Nej, min ven?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
