Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- NÅR DEN NY VIN BLOMSTRER -
- Tredje handling
- Femte møte
- Sjette møte
- Syvende møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det nobleste, det hensynsfulleste av alle mennesker! Om ham
siger du — (Nærmere.) Er det fordi jeg skal in i det hellige ægteskap
at du tør behandle mig således?
Hall. Men Helene — ?
Helene. Ja, da synes jeg at jeg ikke vil in i det. (Brister i gråt og
løper ut til højre.)
Hall (står en stund helt overvældet, siger så:) Jeg kommer nok til at opleve
visse overraskelser ...
SJETTE MØTE
Marna. Alberta (kommer ut fra venstre. Allerede, da døren åpnes, høres:)
Marna. Vi må sige at en engelsk ven tok ham med til London.
Alberta. Og hvis han rejser længer?
Marna. At den samme ven tok ham længer med.
Alberta. Det er ingen som tror det. Av dem som kjænner far.
Marna. Vi må jo dække over.
Alberta. Det nytter ikke. Mor kan ikke forstille sig. — (Til Hall.)
Hvor er Helene?
Hall. Helene? — Ja, Helene gik in. (Peker mot højre.)
Marna. Er her noget i vejen? — Her også?
Hall. Nej, langtfra! Nej, nej!
Alberta (til Hall). Hør: mor vil være alene.
Hall. Naturligvis.
Alberta. Men ikke derinne.
Hall. Hvorfor ikke derinne?
Marna. Hun tåler ikke at se og høre dampskibene.
Hall. Stakkars henne!
Marna. Hun vil være her. Og da bør vi gå.
Alberta. Kom så! (Vil gå in til højre.)
Marna. Nej, la os gå ovenpå. Til vore gamle rum. Derfra ser
vi også så langt utover. (Går selv først ut til højre. De andre efter.)
SYVENDE MØTE
Fru Arvik (kommer langsomt ut fra venstre, går ned, står stille, sætter sig så). Hadde
han ikke gjort dette, så var det visst aldrig gåt op for mig. —
Er det ikke som jeg har været to mennesker? Et som sat igjæn
med sangene fra vor ungdom. Og et som løp fra dem for at
besørge al værdens ærend? — Hun som sat igjæn med sangene
... nu sitter hun her og sørger. — Vilhelm! Vilhelm! visste du
som jeg sørger, så rejste du ikke! Jeg forstår ikke at du kunde!
Jeg tror det heller ikke. — Sangene? Hvor har jeg dem? Det
er sant, jeg gjæmte dem, da jeg hørte nogen komme. Hvorfor
gjorde jeg det? (Rejser sig, går in efter dem. Ikke før er hun inne, så kommer Marna fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:28:04 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/bjornson/5/0575.html
