Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigrid Undset: I begyndelsen —. Novell
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I BEGYNDELSEN
Da kommer nogen ind. Bakfra blir hun tatt
av hænder omkring begge siderne, løftet op
mot det ene speilet. Hun husker følelsen av
skuffelse og slut, intet mere.
III.
Omsider kommer da et erindringsbillede
med et bestemt menneske paa. Han er ung,
meget blond og han har en lyseblaa
vaaben-kjole med blanke knapper paa. Det er hendes
mors yngste bror, og han er hjemme paa
paaskepermission.
Ingvild sitter paa et bord og har faatt et
paaskeegg. Det er nydelig at ha liggende i
haanden, stort og tungt og glatt, og hun liker
ogsaa den lyse gulbrune farven. Foran hende
paa bordet ligger etpar smaa sko som onkelen
har hat med til hende. De ligger med saalerne
i veiret, og saalerne har samme farven som
hendes paaskeegg, og samme form, naar hun
ser paa dem. Men naar hun tar bort paa dem
er de aldeles anderledes. Det er besynderlig,
og hun anstrenger sig for at tænke ut, hvad
dette kan være for noget. — Nu vilde hun
pnske at de voksne kunde hjelpe hende —
for der staar en anden voksen bakom onkelen.
Men hun vet at de kan det ikke, for hun kan
ikke selv faa sagt, hvad det er hun gjerne
vilde skjønne.
Fra denne tiden — slutten av det andet
leveaaret — træder menneskerne stadig
tyde-ligere frem. For den første barnealderens
intense egotisme har de bare fortonet sig
som hjelpende eller forstyrrende skygger. Nu
opdager hun personerne omkring sig ogsaa
naar de rører sig og företar sig ting som ikke
direkte gjelder hende. De staar i fuldt lys,
med sine egne ansigter som skifter uttryk, og
snakker med stemmer, hvis skiftende tonelag
hun lægger merke til, ogsaa naar de snakker
sig imellem.
Hun har faatt en søster. Den er rød og
naken og ligger og spreller paa et lyst
blaa-tøisforklæde som en tykk, blid kone med svær
rund barm har paa. Og borte i en seng ligger
Ingvilds marna — dette er det første billede
hun har av sin mor. Hun ligger støttet paa
albuen, og hun ler. Ingvild vet ikke rigtig
hvad hun skal si til dette. Men saa tar Madam
Bipkedal og putter søsteren ned i en balje
med varmt vand. Da begynder den straks at
gjøre nogen rare spret med armer og ben,
den gir fra sig skrikelyder og blir endda
rødere — og Ingvild gir moren ret og ler av
fuld hals. Jo, det er rigtignok morsomt at de
har faatt den.
Madam Birkedal er jormor, og Ingvild vet
at hun har været og hjulpet marna med at
ta imot hende ogsaa, dengang storken kom
fra Egypten med Ingvild. Papa har ogsaa
nogen ting som han har faatt fra Egypten,
men det er bare enslags smaa dukker av
grøn-agtig glas, og det er ikke storken som har hat
dem med, papa har faatt dem av en mand
som heter noget underlig. Ingvilds yngste
tante synger en sang om dem, naar hun og
Ingvild marsjerer og tramper i gulvet:
De gode gamle egyptere
de bleve ei begravede,
men de blev balsamerede
og lagte i pyramiderne —.
Men lille søster har storken kommet med.
Større søskens henrykkelse over et
spæd-barn kommer sikkert ofte i nogen grad av at
de skjønner, nu har de voksne fuldt op at
gjøre med den lille. Nogen möderne
barne-psykologer paastaar, at barn normalt er
skin-syke paa en nykommen bror eller søster. Det
kan nok stemme, naar talen er om sykelige
barn eller barn med hang til klængethet, eller
hvor forholdene er saa trange, saa det gaar
direkte ut over barns materielle velvære, at
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
