Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Isak Dinesen: Karyatiderne. En ufuldendt fantastisk Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISAK DINESEN
til Champsmelé for Hundrede Aar siden med
en ung Brud fra Delphines eget Gods Azat.
Hun var paa Nippet til at betro sig til sin
Mand, da hun tog sig i det. Hun vilde ikke
have, at han, som han plejede, skulde le af
hen des lange Fremtidsplaner.
Barnepigen drillede den lille Dreng og
puffede ham om paa Ryggen paa Tæppet,
hver Gang han prøvede at komme paa Benene.
Barnet skreg og hikkede af Latter, saa klar
som en lille Bjælde. Ved Synet af sin Fader
gav han et højt henrykt Raab, saadan som
Columbus’ Vagt i Toppen af Masten udstødte
ved Synet af den nye Verden. Den unge Mand
løftede ham op paa sine Skuldre, og Drengen
saa derfra majestætisk ned paa den grønne
Verden under sig og paa sine store Søstre,
der pludselig var blevet saa smaa.
Børn af meget forelskede Forældre lærer
en Frygtløshed overfor Livet, som en
Død-biderslægt, undfanget halvt i Søvne ikke
ken-der til. De ligner de Keruber, der paa gamle
Relieffer fremstilles riden de paa en Løve, og
som sporer Ørknens Herre frem med deres
runde rosenrøde Hæle, og rusker ham i den
mørke Manke. Livets vældige, farlige Magter
har staaet Vagt omkring deres Vugge, Løven
har været deres Vogter og Ven, og naar de
sidenhen i Livet igen støder paa ham,
gen-kender de ham, og løber henrykte og leende
deres gamle Legekammerat i Møde.
»Hvad prækede Claude om?« spurgte
Childe-rique sin Mand, »det var vel om Zigøjnerne?«
»Der er saa mange af dem paa Egnen lige
nu«, sagde Philippe, »Claude vil have, at vi
skal gaa med til at jage dem væk fra vor
Ej endom, og han fortæller, at Monsieur Tutein
har gjort det paa sit Gods.«
»Ja, Monsieur Tutein«, sagde hun
foragte-ligt, »hvad kender ham til dem? Grandmama
har engang fortalt mig, at i tre og halvfems
skjulte de Grandpapa for de Revolutionære,
da han var kommet her hjem for at se til sin
Kone, og Soldaterne søgte om ham. Dengang
var Monsieur Tuteins Bedstefader nok en af
Bjærgets Dragoner. Da jeg var lille Pige,
ønskede jeg altid at jeg var et Zigøjnerbarn,
og kunde vandre fra Sted til Sted med dem.
Ønskede Du aldrig det?«
»Jo, men det gjorde jeg jo«, sagde hendes
Mand, »da jeg som Dreng boede i Canada
med min Fader, var jeg Ven med mange af
Indianerne og fulgtes sommetider med dem
lange Tider igennem. Det var gode Mennesker.
De var venlige imod mig og lærte mig mange
Ting. Sommetider minder dette Folk mig om
dem. Det er for Eksempel kuriøst nok med den
unge Kone dernede i Møllen. Jeg har kendt
en gammel Indianerkone, om hvem hendes
egen Stamme mente, at hun var en Heks. Hun
var vist Hundrede Aar gammel og saa
frygte-lig ud, og denne Kone er ung og smuk, og
dog ligner de to hinanden. Jeg har tænkt noget
paa, om det vel kan være Stemplet, Heksens
Brændemærke, som de har tilfælles? Der var
en gammel Indianer, som fortalte mig, at naar
en Kvinde een Gang har lagt sig efter Hekseri,
saa er der ingen Ting i Verden, som kan faa
hende fra det igen, hverken Kærlighed, Børn
eller hendes egen Fordel. Jeg har tænkt noget
paa . . .« Han brød af.
»Jeg ved, hvad Du vil sige«, sagde
Childe-rique, »de har fortalt Dig, at gamle Udday,
hendes Fader, en Gang udtalte en Forbandelse
over min Fader og alle hans Efterkommere.
Men min Moder holdt dog alligevel af dem.«
Dette var hos hende altid det sidste Ord,
hendes Kærlighed til den døde Moders Minde
taalte ingen Modsigelse. »Og desuden«, raabte
hun, »hvor har Forbandelsen ramt mig? Hvor
er Forbandelsen ?«
Leende trak hun sin lille Søn ned fra hans
Faders Skuldre, tumlede ham frem og tilbage
i sine Arme og blæste ham ind i Ansigtet.
»Hvor er Forbandelsen ?«
»Childerique«, raabte Delphine fra, hvoi*
170
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
