Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Isak Dinesen: Karyatiderne. En ufuldendt fantastisk Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISAK DINESEN
denne Følelelse tilbage, den havde varet alt
for kort.
Til passende Tid gjorde han ogsaa Visit paa
Haut-Mesnil. Der var alting meget forandret,
siden hans Fader havde været der, for Herren
i Huset var død, hans Enke, som endnu boede
der, var en anden Hustru, som Philippes
Fader aldrig havde kendt, og Hovedet for
Familien, hendes Søn, var nu en Dreng paa
ti Aar. Den gamle Herres Datter af første
Ægteskab, hvis Navn, han tit havde hørt, blev
opdraget i et Kloster i Périgueux. Men han
blev modtaget der lige saa venligt, som alle
andre Steder, og med Tiden kom han, til Trods
for at Stedet saa lidt lignede det Haut-Mesnil,
som havde spillet en Rolle i hans Barndoms
Drømme, til at føle sig mere hjemme der end
i noget andet Hus. Saa stor Magt har de
liv-løse Ting, Huse, Veje, Træer og Broer. Der
var ogsaa i dette Tilfælde en særlig
Ind-flydelse, som gjorde sig gældende, han lærte
senere hen Navnet paa den.
Af Grevinden fik han en Ting at vide, der
forbavsede ham, nemlig at de to Herrer paa
Haut-Mesnil og Champsmelé ikke havde staaet
paa nogen venskabelig Fod. Dette afficeredc
ikke Grevindens Velvilje imod ham selv, det
var, som om hun havde gjort det til en Regel
for sin Opførsel i Livet at tage et andet
Standpunkt end sin Mand. Paa samme Maade havde
hun, da hun giftede sig, slaaet sig paa sin
Sted-datters Parti imod hendes Fader, og endogsaa,
da hendes egen Søn viste sig paa Scenen og
blev gjort meget af, paa hans Søsters Side
mod ham. Hun var ikke fra Dordogne, men
kom af en gammel Familie i Genf. Hun var
en bigot, tør Dame med ringe Kendskab til
Verden og Menneskehjertet, uden
Indbildnings-kraft og uden Evne til at elske. Livet var
farve-løst for hende, naar hun saa det gennem sine
egne Øjne, og kedede hende. Hun tog med stor
Taknemmelighed imod de faa Företeelser der i,
som havde Evne til at vække hendes Interesse
og Fantasi. Philippe fik det Indtryk, at hun
i Forholdet til sin afdøde Mand især beklagede
sig over, at han aldrig havde formaaet det.
Selv hendes Søn havde svigtet hende, efter
at han først een Gang var kommet til
Verden. For Sladder eller Skandale havde hun
ingen videre Interesse, hele det menneskelige
Følelsesliv laa hende for fjernt til, at det
kunde fængsle hende. Religionen havde saa
tit vist en skæbnesvanger Tilbøjelighed til at
forvandle sig under hendes Hænder fra den
Ekstase, som hun efter de bedste Kilder havde
ventet sig af den og til at blive til Savsmuld,
til Moral og Principper. Men hun vilde gerne
høre Eventyr. Naar Philippe fortalte lille
Childeric, som de kaldte Chil, om Indianere,
Bjørnejagter og Rejser paa Floderne i Kano,
lyttede hun lige saa aandeløst som Drengen.
For Kanoturene havde hun en særlig
Forkær-lighed, for di hun selv var dødsensangst for
rindende Vand. Der var maaske tillige noget
i Billedet af den lille, moderløse Dreng, som
var vokset op saa langt borte fra Frankrig,
i Selskab med vilde, røde Mænd, der rørte
hendes Hjerte og fik et lille Kildevæld der i til
at rinde. Philippe fandt hos den
snævehjer-tede Kvinde, der ikke kunde elske, et
mærke-ligt, ubrugt Talent for Venskab, der overfor
ham holdt hele Livet igennem.
Alle Uoverensstemmelser og Mysterier, paa
Haut-Mesnil, løb sammen og forklaredes i det
forunderlige Skær, som Mindet om Grevinde
Sophie, Childeriques Moder, endnu lagde over
Huset. Erindringen om den unge, skønne
Kvinde levede i hele Provinsen, som en
Efter-glans af hendes rige, straalende Livskraft. Folk
talte om hende, som om hun endnu levede, og
var ivrige efter at sætte Philippe ind i en hel
Række smaa Fortællinger om hendes sjældne
Begavelse og Ynde, som om de ikke ret kunde
anerkende ham som en af deres egne, førend
han ogsaa delte denne særegne Del af deres
Religion. Han hørte Historier om hendes sære
174
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
