Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Isak Dinesen: Karyatiderne. En ufuldendt fantastisk Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KARYATIDE RN E
Smag for Forklædninger, saa at hun gjorde
sine fattige Fæsteres Bekendtskab i en
beskeden Skikkelse, i sin egen Kammerj omfrus
For-klæde og Kappe, eller til og med udhalet som
Staldknægt, og i Sadlen, for hun havde været
den bedste Rytterske i Provinsen. Hendes
Venner havde elsket hende for hendes varme
Hj ertes Skyld og gamle Damer berettede med
Taarer i Øjnene for den unge Mand, hvordan
hun havde fundet en fattig Bondes Hjem
i Fortvivlelse ved en død Kones og et
moder-løst Barns Seng, og uden Betænkning havde
rakt sin lille Datter til sin Pige og lagt
Bondens Barn til sit eget fulde Bryst. Selv hendes
Efterfølgerske, den nuværende Grevinde, der
aldrig havde kendt Sophie, havde i sit Hjerte
overfor denne svage, stemningsbevægede,
övermodige Skikkelse en egen Følelse, der var en
Blanding af Beundring og Medlidenhed. Hun
gjorde sig stor Umage for at indprente sin
unge Steddatter, Sophies Datter, Maadehold
og Förnuft i alle Livets Forhold, men det var
dog alligevel alle de fantastiske, lunefulde og
trodsige Sider i den unge Piges Natur, som
hun havde taget i Arv efter sin Moder, der
paa næsten magisk Maade fængslede og optog
Stedmoderen.
Da Childerique kom hjem fra Klosteret,
fandt hun den nye unge Nabo som persona
grata paa Haut-Mesnil, og saa befæstet i
hendes lille Broders Gunst, at hun til at begynde
med ikke kunde lide ham.
Philippe havde senere hen nogle Gange
tænkt over, om ikke Stedmoderen, endnu
inden den unge Pige kom hjem, saavidt hun
ifølge sin Natur kunde det, havde lagt sin
Plan for hendes Fremtid. Det maatte have
tiltalt hende og kunde vel endogsaa paa en
henrykkende, ukendt Maade have sat hendes
Tanker i Bevægelse, at forene Förnuft og
Romantik, og at gifte sin Steddatter bort, paa
een Gang med det største Gods i Provinsen
og med en Blodbroder til Mohikanerne. Den
unge Mands eget Hjerte behøvede ingen
Op-muntring eller Paavirkning, det var lagt til
Rette og beredt for denne Pige, saadan som
en Mark, der er pløjet, harvet og tromlet er
rede for Sæden og Foraarsregnen.
Fra deres allerførste Møde var den unge
jomfruelige, blide, højsindede Childerique for
Philippe en Aabenbaring af Frankrig, og af
alt det i Frankrig, hvorom han havde drømt
som Barn. Mange Gange forekom det ham, at
han havde kendt hende først, og at det var
Landet, der efterlignede Pigen i Sødme og
Stolthed. Men selv om han fra første Færd var
saa klar over sig selv, trak hans Bej len i
Långdrag, Vildtet var ikke saa let at komme op til.
Childerique var paa denne Tid beruset af sin
Frihed, tnen paa ingen Maade af sin Magt.
Hun havde som Barn sørget over, at hun
ikke var en Dreng. Det græmmede og harmede
hende, for hendes døde Moders Skyld, at
hendes Stedmoder skulde faa Æren for en
Bedrift der var mislykkedes for Sophie. Hun
var ogsaa, da hun var sytten Aar, trykket af
at hun var saa høj af sin Alder. Det var da
som om hun resolut traf sit Valg overfor begge
de to Problemer i sin Tilværelse: da det nu
engang ikke kunde være anderledes saa maatte
Verden hellere straks faa Ulykken at se i hele
dens Udstrækning. Hun holdt sig meget rank,
som for at vise sig i sin fulde Høj de, og hun
hengav sig med al sin Kraft til sin Skæbne
som Pige, ligesom paa Trods fulgte hun alle
sin Naturs mest kvindelige Luner og undgik
ganske aabenhjertigt alle mandlige Væsener
undtagen sin lille Broder. Skønt hun var
opdraget i et Kloster var Childerique en Diana
fra Dordognes Skove: en venlig Guddom, men
bevæbnet til Tænderne med Bue og Pile. Hvis
hun havde været ved at tage et Bad i sin
Y ndlingsdam i Skoven, og Aktæon havde
nærmet sig, svedt efter Jagten, og havde
gratu-leret hende til at have fundet et saa yndigt
Sted at bade, kunde hun nok venskabeligt
175
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
