- Project Runeberg -  Bonniers litterära magasin / Mars 1938 Årg. 7 Nr 3 /
176

(1932-1999) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Isak Dinesen: Karyatiderne. En ufuldendt fantastisk Fortælling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ISAK DINESEN

have indbudt ham til at gøre hende Selskab,
ja til at svømme omkap med hende. Men
havde hun faaet Øje paa ham, mens han
i Skjul belurede hende i Badet, vilde hendes
retfærdige Vrede have været ligesaa stor som
Gudindens, og hun vilde ligesaa hurtigt have
pudset sine vilde Hunde paa ham, og have
glædet sig ved at se dem sønderrive ham.
Hun attraaede slet ikke at blive attraaet, og
hendes Domæne som Kvinde, med Længsel,
Salighed og Skinsyge, saa i hendes Øjne
frem-med og farligt, og næsten komisk ud, dets
Scepter fristede hende ikke. Ligesom en
Storke-unge der holder for at den løber godt nok,
og ikke paa nogen Maade vil forsøge at flyve,
maatte hun lokkes og narres ud i sit rette
Element. Men da hun engang var deri, da
viste hun, at hun var født dertil. Efter hans
første Kærlighedsord og Kys stod hun tilvejrs
saa dristig som en ung Stork, hun var i deres
Hvedebrødsdage paa en herykt, fri, livsalig
Flugt, og efterhaanden som Børnene blev
und-fangne og fødte, sejledè hun frem i Række
paa Række af majestætiske Vingeslag.

De holdt Bryllup i Juni Maaned, og Philippe
og hans unge Kone kørte med hendes eget
Firspand, der var hans Brudegave til hende,
den drømmeagtig korte Afstand fra
Haut-Mesnil til Champsmelé. Det Hus som han tog
hende til, var lavere og mere beskedent end
hendes gamle Hjem, for Hovedbygningen paa
Champsmelé var blevet brændt ned under
Revolutionen. Familien havde siden den Tid
boet i et langt, hvidt Hus, der før havde været
Godsets Inspektørbolig. Men det laa meget
smukt, omringet af det gamle Slots Terrasser,
Haver og Lystskove, og det var rigt udstyret
med sjælne gamle Sager og smagfulde nye
Møbler.

Højt oppe under Taget paa dette Hus var
der et stort Værelse, der i sig selv var lyst,
men mørknet af de lukkede Skodder.
Uge-dagen efter Brylluppet gik den unge Ægte-

mand, som endnu var let svimmel af Lykke,
paa maa og faa igennem Huset. Der var mange
Rum og Kroge, der den Dag i Dag var ham
næsten ukendte. Han kom op i det øverste
Værelse, saa sig om mellem de gamle Møbler,
Spejle, Billeder, Bøger og Papirer, der var
stillet til Side her, og satte sig til Rette i Stuens
Halvlys for i en Timestid at gennemgaa en
Mængde gule Breve og Papirer, som laa spredt^
mellem de andre Sager. Hvad han, uden selv
at vide det, søgte herinde, var et eller an de t
Spor af den lille Dreng Philippe, der havde
vandret omkring i dette Hus for tyve Aar
siden, og som maaske havde efterladt sit
Bil-lede i et eller andet dunkelt og støvet gammelt
Spejl, som ingen senere havde set ind i.

Idet han vendte og drejede en Æske af
Skildpadde i sine Hænder, faldt, ved et Tryk
paa en Fjer, en Pakke Breve ud, der var
om-vundet med et falmet lyseblaat Silkebaand.
Det var Kærlighedsbreve, en Dame skrev dem
til sin Elsker, Childeriques Moder til hans
Fader. Sidenefter huskede han, at han efter
det første Blik i Brevene havde rejst sig op
for at tilintetgøre dem, da hans Blik var blevet
fængslet af hans eget Navn. Den unge elskende
Kvinde skrev: ». . . Din kloge, dejlige lille
Philippe, som, da jeg sad med ham paa
Have-bænken og havde lukket mine Øjne for at
tænke paa Dig, stak efter mit ene Øje med
sin lille Finger og sagde: ,Tænd Deres Øjne
Madame.’«

Her var da Barnet fra Champsmelé, og han
var ikke mere ganske alene, en ung Kvinde
havde siddet med ham i en Have, smilet til
ham og senere gentaget hans Barnesnak i et
Brev til sin Elsker.

Han læste alle Brevene igennem. Kun een
Gang. Men senere hen slog det ham, at han
kunde hele Stykker af dem udenad, og kunde
have bestaaet en Eksamen i de døde Elskendes
Brevveksling.

Det sidste af alle Brevene var en samrnen-

176

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Sep 19 11:01:35 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/blm/1938-3/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free