Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kjeld Abell: Myrer og modsigelseslyst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
K JELD ABELL
MYRER OG MOD-
SIGELSESLYST
En bælgbuldrende mørk aften — det havde
øst vande ned hele dagen, og nu var klokken
lidt over tolv — bankede det paa den vaade
rude ned til en kælderbeværtning.
Fru Hansen saa op fra disken. Hun var ved
at tælle regnskabet sammen med en
mikroskopisk blækblyant, der ustandselig skulde
vædes i munden. Der var ganske stille i lokalet,
en em af ølsjatter og halvkvalte cigarstumper
stod som en dvask taagedyne midt i rummet
og spærrede søvnigt udsigten til alle sider,
man kunde daarligt nok skimte det
kabinets-forstørrede fotografi af afdøde Hansen i
bry-derkostyme med medailler paa endevæggen
over sofaen.
Saa bankede det igen! forsigtigt og ynkeligt,
det lød som det kunde være et barn. Et barn
paa denne tid af natten, ih du alstyren de! Fru
Hansen fik i en fart barmen løftet ned fra
disken, gik hurtigt hen til døren og lettede
paa gardinet, der var hængt for ruden.
Gennem den silende regn, saa hun de opløste
konturer af en gammel mand, hans graa
tjus-sede haar og tyndslidte skæg flød i eet med
alt det vaade og klinede til den luvslidte
over-frakke.
Med et snuptag fik him døren op og den
gamle ind. Hun maatte støtte ham hen til
disken, og mens hun med et försvarligt greb
holdt fast i ham, ragede hun bagud efter flaske
og glas. Med een haand fik hun proppen lirket
af og skænket i. Hun maatte næsten tvinge
glasset ind mellem hans læber, for gud, hvor
var han medtaget. Endelig drak han, men det
var bare ikke til at se, om det hjalp, han var
stadig slätten og faldefærdig. Under smaa
op-muntrende udbrud, der lød som medlidende
hønekluk, bugserede hun ham hen paa en stol
i nærheden af kakkelovnen. Hun lagde sig paa
knæ og tog om hans ben for at flytte dem
nærmere til ilden. Det var da forresten no’n
sære sko, han havde paa, nærmest saadan en
slags sandaler, og de pivstilkede ben, der stak
ud af den gamle frakke, var bare og blaafrosne.
Han var nok en af disse forstadsprofeter, der
gaar omkring og uddeler religiøse traktater.
Naa, det var hende lige meget, nu kunde han
ihvertfald blive siddende og tørre, mens hun
ordnede til natten inde i baglokalet. Hun kunde
jo holde øje med ham gennem døren, som hun
lod staa lidt paa klem.
»Herregud, det gamle liv!« Fru Hansen
rystede mildt bekymret paa hovedet, mens hun
lagde det hæklede sengetæppe sammen. Hun
dunkede i dynen og rystede puden, skubbede
en stol for sengen som sengehest og gik saa
lidt smaanynnende omkring, der var saa meget
at pusle om, inden man endelig kom i seng,
262
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
