Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kjeld Abell: Myrer og modsigelseslyst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MYRER OG M O D SIG E L S E S LY ST
blomsterne skulde vandes, især Araucarien,
hendes yndling paa et trebenet urtepottestativ.
Som en moder, der føler badevandets varme
for sit bam, stak hun kærligt fingren i
urte-pottens jord–––men idet samme! skete der
noget!! hun naaede slet ikke at tage fingren
til sig, saa travlt fik hun med at lytte! Der
var no’n, der sang! var det ham? nej, det var
jo mange stemmer, det var et stort kor — og
saa var det noget ligesom harper — og
barne-stemmer — jo, det var virkelig bøm, der sang!
det underlige var bare, at han sad som før,
muttersalene foran kakkelovnen, hun kunde se
ham gennem dørsprækken. Men hvordan var
det han var kommet til at se ud?? Han var
begyndt at tørre, haaret og skægget flød
vær-digt og smukt om ansigt og skuldre — den
gamle frakke blev mere og mere blaa, rigtig
himmelblaa! og det var slet ikke no’n frakke,
det var en kappe. Og hvad var det, han holdt
i haanden? det lignede en ring, saadan en af
den slags som man i gamle dage spillede ring
med i de fine herregaardshaver — den
skin-nede — han sad og pudsede den — den var
af guld — og nu løftede han den op over
hovedet — og gav slip! men den holdt sig
svævende som en glorie––––-men det aller
-underligste var maaske alligevel, at hver gang
han rørte sig, lød der musik og stemmer,
fol-derne i hans kappe var som fyldt med j ublende
harper og klingende guitarer.
Det var hende for meget! Hun skubbede
døren op og stønnede:
»— du gode gud —!«
Det var ikke ment som nogen form for
titula-tion, saadan siger man jo som regel, naar man
bliver forbavset.
Han vendte sig og saa paa hende:
»— næ-h, den gode gud er jeg ikke — kun
Skt. Peter —«
Ih, du forbarmende! Fru Hansen rodede i
rivende hast sin hjernekiste rundt for at finde
en stump af en salmemelodi eller noget andet
kirkeligt, som kunde bruges i en
haandeven-ding. Men det var ikke nødvendigt, for den
næste himmelske bemærkning, der faldt fra
hans skæg, var temmelig jordisk — han var
simpelthen sulten, han havde hverken faaet
vaadt eller tørt, siden han imorges var taget
hjemme fra himlen — og sikke en dag — og
sikke et regnvejr! han var blevet saa
gennem-blødt, at han ikke var istand til at hæve sig fra
jorden og stige til himmels.
Aah, gudskelov, mad, det var hendes gebet,
der kunde hun snakke med, og der kom baade
fedt og saltkød og leverpostej paa bordet — og
ost — og saa naturligvis et par pilsnere — hun
tog en stjerneöl, det syntes hun passede sig
bedst.
»Mange tak« sagde Peter, da han sad bænket
i sofaen, »det var dog en aldeles dejlig
leverpostej, har De selv lavet den?«
Hun bare saa paa ham, mens han spiste,
hun turde ikke sige et muk. Hvis han havde
himmelske budskaber, maatte han virkelig selv
tage fat paa dem. Og det gjorde han, men
først efter at have tørret munden og skægget
forsigtigt i papirservietten.
»Ikke eet ondt ord om Vorherre!« sagde
han, »han er go’ nok — han er maaske lidt
forvirret — det er der jo ikke noget at sige
til, saa meget som han har og gøre — han
har saa mange planer — han er saa fuld af
initiativ — han eksperimenterer tidlig og silde
evigheden Lang — desværre er han endnu lidt
paa amatørstadiet, det med jorden var jo ikke
ligefrem til første præmie — og det ærgrede
ham, De aner ikke, hvor det ærgrede ham —
af bar arrigskab er han taget pokkerivold over
paa den anden side mælkevejen, og der gaar
han nu og prøver sig frem — han helmer ikke
før, han har fremstillet den ideelle klode —
men det ta’r tid — ja, hernede regner I kun
i lysaar, saa jeg er ikke istand til at give Dem
et nogenlunde begreb om, hvorlænge han har
været væk — i mellemtiden har han saa sat
263
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
