Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 1. Januari 1942 - Hakon Stangerup: Digtere og — Forfattere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAKON STANGERUP
nesker, foragte det i dem, som drager dem
bort fra deres inderste Væsen og gør dem
nemme, smilende, nydende. Han selv
forhærdes i det modsatte. Han bliver haard og
umedgørlig, tvinges ind i en hadsk og streng
Livsform, der knuser enhver ydre Mulighed
for Sukces og gør ham til en ensom Månd,
tilsyneladende et strandet Individ. Mens Ida
gifter sig rigt i Udlandet, og Tom erobrer
København med sine indsmigrende Toner,
sidder Wilhelm i den lille By og ernærer sig
kummerligt som Gymnastiklærer. Men han er
ikke blevet knækket. Han er, hvad han er. Der
er intet Svig i hans Liv. Han veed, hvad han
elsker, og hvad han hader. Midt i sin ydre
Fornedring har han vundet Livet, for han har
sat Livet ind.
Und setzet Ihr nicht das Leben ein,
nie wird Euch das Leben gewonnen sein,
— over dette Ord af Schiller, som ikke nævnes
i Bogen, er dens Moral formet. Sandheden af
det demonstreres i en Handling, der er rig
paa sjælelig Spænding og Scener mættet af
Kraft. Tom kommer hjem til den lille By og
mødes efter de mange Aar med Wilhelm. Og
ved at se ham, bruser Hadet op i Wilhelm,
han hader dette Akkordmenneske — for det
er jo den samme Akkordens Aand, der har
drevet Ida væk fra ham, ødelagt hende som
Menneske for at gøre hende til et affabelt
socialt Individ. I en forrygende Tordenstorm
sejler Wilhelm og Tom ud paa deres
Barndoms Sø. De er Drenge igen — og dog voksne
Mænd. Det er Aanden fra Barndommen, der
kommer igen, den er ved at kvæle Wilhelm.
Og han dræber da Tom — vælter ham ud af
Baaden for samtidig at styrte den falske og
undvigende Ida i Dybet. Tom, som ikke vil
sætte Livet ind, sætter det til, da han tørner
sammen med det hele Menneske. Hans
Svaghed, som skulde være hans sociale Redning,
dømmer ham til Undergang, da han møder
den sande menneskelige Styrke.
Til Begravelsen kommer Ida hjem. Hun er
træt af sit tomme Liv, har ladet sig skille fra
sin Månd og alle hans Penge. Hun vilde det
nemme og det glatte, det »frie« — og hun
blev ikke lykkelig, bare træt. Nu møder hun
Wilhelm igen, tyve Aar efter, at hun unddrog
sig hans Krav, om at hun skulde öfre sig for
ham. Hun drages til ham, aner Sandheden og
faar den til sidst bekræftet. Og da forstaar hun
for første Gang, hvad hun altid har nægtet
at ville se. Hun forstaar Lidenskaben, hun
forstaar, hvad det vil sige at elske en Månd, hun
forstaar, at Wilhelm, der har dræbt hendes
Broder, har gjort det for at dræbe alt det
i hende selv, der gjorde hende til et halvt, et
overfladisk Individ. For sent til, at det kan
blive til Lykke, sætter hun sig selv ind for den
store Lidenskab, for sent erkender hun, at det
er Wilhelm hun elsker. De forenes som i en
Bekræftelse paa deres Helhed. Nu er baade
han og hun hele Mennesker, det, de kunde
være blevet, hvis hun havde vovet at være det
for tyve Aar siden. Men de maa skilles, for
hendes Frigørelse er købt med hendes Broders
Blod. Wilhelm melder sig som frivillig paa
tysk Side. Det er ikke hans Mening at vende
tilbage. Ida ser taareblændet efter ham, den
smukke, yppige, gyldne Ida, som for første
Gang har vundet den sande Uafhængighed, er
blevet et Menneske helt og fuldt, tynget af
Sorg, men oprejst og frit.
»Her mødes alle Veje« er, som man vil
forstaa, en Roman langt ud over det sædvanlige.
Den handler om væsentlige Ting, om
Lidenskab kontra Letsind, menneskelig
Uafhængighed modsat Afhængighed af den sociale
Bekvemmelighed, og den behandler disse
væsentlige Ting med baade Finhed og Fasthed. Det
er umuligt for mig at opregne blot en Del
af de ypperlige Scener, der er i Bogen, dens
sindrige Komposition, der driver Feberen frem
i Læseren, dens Galleri af skarpt tegnede og
følsomt opfattede Bipersoner, dens til Dybet
40
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
