Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- N:r 10. December 1942
- Alf Henriques: Danske digte efter 1940
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANSKE DIGTE EFTER 1940
Damaskuslynet flimret for hans Øjne.
Og han blev skær og søsterlig i Nøden.
Aa han har været ung og fuld af Hunger.
Den Olding, som jeg husker, han har været
saa tung af Uro og saa vild af Længsel.
De samme øre Drømme har han næret.
Jeg ved det, jeg er stemt med samme Strenge:
lidt løst fra Livet og alvældigt bundet.
Og jeg har brugt mit Liv til at bekæmpe
den fjerne Månd, hvoraf jeg selv er rundet.
Giv mig nu fri! Slip nu din Søn af Haanden,
skønt du med Evighed har fyldt hans Dage.
Und mig lidt jordisk Fred, lidt Brød for Aanden.
Kræv ikke Laanet, som du gav, tilbage.
Smil til mig, Fader, som du kunde smile.
Forson mig med et Smil af trofast Mildhed.
Jeg er omspændt af hemmelige Flammer.
Jeg hører næppe Verden for din Stilhed...
*
Tom Kristensen staar i dag ubestridt som
føreren for mellemkrigstidens danske lyrik;
han har været desperat og subtil og vital, og
han har kun digtet, naar han havde noget paa
hjerte. Med en enkelt undtagelse: han har som
litteraturkritiker, knyttet til dagbladet
Politiken, ofte i aarenes løb paataget sig,
undertiden blot med nogle timers varsel, i sin avis
at bringe digte i anledning af hyldestdage for
store mænd eller ved deres død. Først nu har
han imidlertid med samlingen »Digte i Døgnet«
udgivet et udvalg af disse, som han selv siger
det, improviserede eller i heldigste tilfælde,
spontane stykker avislyrik, en genre som et
af hans forbilleder, Johannes V. Jensen i de
sidste tiaar har bragt i den største anseelse.
Naturligvis giver denne digtsamling et noget
ensidigt indtryk af Tom Kristensens kunst,
men den er ham fuldtud værdig. Han véd at
finde det prægnante udtryk. Det har slaaet
alle, at netop saaledes var de mennesker, han
skulde karakterisere; den bidske revukomiker
Frederik Jensen havde netop »et læbeløst Smil«,
vor tragedienne Betty Nansen just »denne
naaderige Haan i Blikket«. Eller man erkender
billedets indre sandhed; polarforskeren Finn
Malmgren har med sin »myndige
Trøstesløshed« ligget i sin dybe og isnende grav »med
et vidtaabent Blik«. Tom Kristensen har
forstaaet den kunst at bruge det forbløffende, men
overbevisende billede; om Storm Petersens
barokt-vise humor siges det: »I hans Latter
er vor lille Alvor kæntret«; og saaledes
karakteriseres Fini Henriques’ kapriciøse
veloplagthed som komponist og violinspiller:
Det er Spindelvævslyn,
det er Lyden af Sne,
det er Faldet af Dun,
og et unyttigt Smil,
det er alt, som er skabt
paa den ottende Dag,
da han rejste sig, Gud,
efter Søndagens Hvil.
Undertiden udvikles billedet saaledes, at
symbolet alene kommer til at repræsentere
manden, — elegantest i digtet til den indtil
hadskhed krævende teaterkritiker, dramatikeren
Sven Lange: »Ugledigtet«, om den fugl, der
flyver i højere Luftlag, / hvor Mildhed og
Grumhed er eet.
*
Ogsaa Nis Petersen har udsendt stærkere
sager end den lille digtsamling »Stykgods«,
hvor ikke alt er af den kvalitet, man synes
at kunne kræve af saa stort et talent. Det
gælder dog i det hele for hans versbøger, at
ikke alle digte lader sig nyde af den samme
læser, — hvorimod man allerede i tankerne
glæder sig ved det udvalg af Nis
Petersen-digte, der en gang vil blive udsendt, og
hvortil »Stykgods« ogsaa vil levere materiale. Det
er de samme indre modsætninger, der gør sig
gældende for lyrikeren Nis Petersen som for
den koket kapriciøse, men altid karakterfulde
prosaist, forfatteren til succesbogen
»Sandalmagernes Gade«. Alle hans værker bestemmes
791
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 15:55:45 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/blm/1942/0807.html
