Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 10. December 1942 - Alf Henriques: Danske digte efter 1940
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ALF HENRIQUES
PIET HEIN
danske sind: »Denne levende Balance mellem
Tamhed og Trods« tillige med en tro paa
Norden ogsaa nu:
Samme Bane bag os.
Samme Vej at gaa.
Samme Sprog at tale.
Og at tie paa.
Stille under Stormen
styrkes Frændebaand.
Tyst i Tidens Tummel
taler Nordens Aand.
Piet Hein er en af de faa danskere, der
dyrker reflektionslyrik; men dér, hvor han er
bedst, opnaar han den tilspidsning henimod
epigrammet, som er saa gouteret i Danmark.
Og tanken gaar da uvilkaarligt til de
epigrammer og nonsensdigte, som daglig staar at
læse i Politiken under den samme rubrik,
hvorunder Poul Sørensen arbejder, de saakaldte
»Gruk«, et ord absolut uden betydning, hvoraf
pseudonymet Kumbel Kumbel har udsendt et
udvalg i 1940 (Politikens Forlag), og som
sandsynligvis alle skyldes Piet Hein. Et par
smagsprøver:
DET LILLE SMASK. PORTRÆT-GRUK
Det lille Smask,
hvormed Grosser’en ender
en særlig kvik
og nonchalant Replik
er ikke kun
fordi han sutter Tænder.
Det kommer
helt fra Dybet af hans Sjæl,
derinde
hvor han smager paa sig selv.
eller
DEN SANDE OPTIMISME
Jeg ejer en sand Optimisme,
som voxer med Åldren og Kundskaben:
Jeg tror paa, at Dumheden altid
er endnu større end Ondskaben.
Piet Hein repræsenterer en heldigvis ikke
ualmindelig dansk digtertype, som erkender,
at intet emne er saa seriøst, at den kunst,
der skal udkrystaliseres deraf, ikke kan være
munter.
»
Noget lignende gælder for Kaj Munk, hvis
digte »Sværg det Drenge« ligesom Heins
tydeligt bærer vidnesbyrd om at være skrevet
i 1941. Som lyriker har Kaj Munk ikke
tidligere ejet den samme tekniske færdighed, som
vi kender fra hans dramatik; han var for
meget elev af de stærke, men bredt skrivende
digtere Grundtvig og Rørdam. Men nu er det
ligesom om Munk har lært kunsten at tilspidse.
Og ud fra alle digtene taler det samme luende
bistre sind, i en indre uro, der dog i sidste
øjeblik finder balancen, det sind, vi kender fra
skuespillene.
Denne digtsamling bestaar udelukkende af
tidsreflektioner, hensynsløst ærlige til alle
794
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
