Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februari. N:r 2 - Hakon Stangerup: Brev fra Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAKON STANGERUP
BREV FRA DANMARK
1
Den danske Bogsæson 1942 fremviser to
ydre Træk: Oplaget og Optrykket. Det første
er et internationalt Fænomen. Det andet et
mere specielt dansk. Det første Fænomen: de
mange Oplag, altsaa det store Bogsalg, har
sine Aarsager i Tidens almindelige Flugt fra
Virkeligheden til Bøgerne og fra de rationerede
Adspredelser til denne ene blivende. Dette
Fænomen regerer over mange Lande, over
Sverige lige saa vel som over Danmark. Det
andet Fænomen: de mange Optryk af tidligere
Bøger, saavel udenlandske som danske, bunder
i de Afspærringsforhold, der gør sig gældende
i Danmark med Hensyn til Import af nyere
Litteratur vestfra. Den Lakune, der opstaar ved
Udeblivelsen af denne specielle Litteratur,
udfyldes gennem Optrykkene. Denne Tendens i
dansk Bogproduktion, som begyndte i 1941,
voksede sig stærk i 1942, og ventes at blive
meget dominerende i 1943. De Restriktioner,
som er indført, og navnlig en Række af dem,
om hvilke der for Øjeblikket føres besværlige
Forhandlinger, vil virke ansporende paa
Op-trykstendensen — og paa det, man med et
boghandlerteknisk Ord kunde kalde for
»Hjemme-produktionen«. Dette er de ydre Vilkaar.
Rammerne indenfor hvilke ikke alene Bogsalg, men
Bogskaben skal virke. Med overvældende Vægt
vendes den danske Læseverdens Interesse mod
de danske Forfattere, baade mod de Nulevende
og mod de Hedengangne. Det kan have sine
Fordele, selv om det ikke er ønskede Fordele.
2
1942 var altsaa Aaret, som med Autoritet
brød den Overtro, at en Bog fra Aaret før
i Aar er lige saa gammel som Avisen fra
i Gaar. Optryk især af Lyrik fik et
Gennembrud. Baade en Række lidt ældre, men ogsaa
forholdsvis unge Digtere kom i Optryk og i
Udvalg. Et Udvalg af en lyrisk Produktion kan
skade en Digters Renomé, man læser adspredt
i det og siger: var det virkelig alt, hvad der
blev tilbage af ham, som der i sin Tid stod saa
megen Blæst om? Men et Udvalg kan ogsaa
rense en Lyriker for Slaggerne, det kan blive
identisk med ham, være ham. Saadan gik det
med Paul la Cour, som udsendte den store
statelige Digtsamling »Mellem Sværdene«, et
Koncentrat af hans mange Digtsamlinger fra
Tyvernes Midte til vore Dage. Det klæder
denne Digter at samle sig paa denne Maade.
Meget af det, som kunde synes mindre oplagt
og mere aftvunget hans Muse end skænket af
den, er her taget bort, der er frit Udsyn mellem
Højdepunkterne i hans Kunst. Digteren har
rettet sig ind efter Midten af sine Muligheder.
Det, der i de senere Aar irriterede ved Paul
la Cour var Gentagelsen af de samme Motiver
i svagere Variationer og en mærkelig, næsten
destruktiv Ligegyldighed for det formelle. Den
sande Paul la Cour er besat af en Vilje til
Form og en saamenbidt Tro paa, at kun eet
Udtryk kan være det rigtige. Han kæmper med
Stoffet, vælger og vrager. Han sanser hudløst
og ser som en Maler mere i Skygge og Lys end
128
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
