- Project Runeberg -  Bonniers litterära magasin / Årgång XII. 1943 /
134

(1932-1999)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februari. N:r 2 - Hakon Stangerup: Brev fra Danmark

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAKON S TAN GE R UP

Waagechristensen er en moden Dame, som har
slaaet sig frem i Aandslivet med nogle ganske
interessante Skuespil. »Fandens Mælkebøtter«
er hendes første alvorlige Roman. Den
udspiller sin Handling i et Fiskerleje ved Øresund
og opererer med en Trekant, men ikke med
den sædvanlige. Trekanten er en Mor, der
elsker sin Søn med sygelig Egoisme, Sønnen,
som kæmper for at blive fri for denne
overhængende Kærlighed, men alligevel ikke kan
undvære den, og en ung Kvinde, som kommer
mellem Mor og Søn. Der er noget baade
uhyggeligt og vildt i den Maade, hvorpaa
Historien om disse tre Ulykkelige spilles
igennem. Fru Waagechristensen har baade Sind
og Evne, blot er hun forfærdelig grov. Hun
fortegner ikke og hun er ikke usandfærdig,
men hun er ublufærdig. Hun siger Ting, som
helst skal antydes, og hun siger dem saa højt,
at man bliver forskrækket. Romanen er
Indledningen til et problematisk Forfatterskab.
Her fører en Vej lige saa vel til Himlen som
til Helvede. Der er ikke Tvivl om, at Fru
Waagechristensen føler sig oprigtigt draget til
den sidste celebre Lokalitet.

Det er velgørende at komme fra den
overophedede Fru Waagechristensen til den fine
og stilfærdige Aage Dons. Denne noble
Skrivemaade, disse sikre, taktfulde Placeringer af
Personerne! »Tro Tjenerinde« hedder hans
nye Roman. Den handler om grove Mennesker
og om følsomme Mennesker, om Plumphed,
der tramper ned, og Forstaaelse, som alene
gør Omgangen med Mennesker udholdelig. Og
saa skildrer han forøvrigt paa en lidt adspredt,
men elskværdig Maade en Kvinde, som har
ofret sit Liv for andre. Bogen er ikke en af
Dons’ betydeligste. Det er en typisk
Pause-Roman. Efter Bedriften fra sidste Aar »Her
mødes alle Veje« har Digteren henkastet disse
spredte Klange, to kloge Hænder fantaserer
over Klaviaturet. Det bliver lidt Stemning, lidt
Anslag, men ellers ikke noget alvorligt.

Alvoren synes ogsaa at have forladt Jacob
Bech Nygaard. Hans to tidligere Romaner
»Guds blinde Øje« og »Du blev Træl« var
energiske Præstationer. Den første en virkelig
Indsats, en Skildring af et Børnehjem for
Smaapiger, skrevet med en forbavsende
Indlevelsesevne og en psykologisk Forstaaelse af
opvoksende Pigebørn, som ligefrem vakte
Opsigt, den anden noget svagere, men dog en fast
og dygtigt udformet Ramme om en Skildring
af et Ægteskab, hvori to inkommensurable
Mennesker ødelægger hinanden. Bech Nygaards
nye Roman »Vend om, Jason!« er et Forsøg
paa at skrive en stor, broget Eventyr-Roman.
Bogen udfyldes af Rejser, Overfald,
Bjergbestigninger, Smuglerier og meget mere endnu.
Der lægges op til en underholdende Roman,
hvad der jo er en ærlig Sag. Men samtidig
vil Forfatteren have Læserne til at interessere
sig for et eller andet indviklet symbolsk Spil
i Bogen, hvilket staar hverken ham selv eller
dem klart. Følgen er en ukommensurabel
Blanding af Knald og Taage. Der er gode Ting
imellem, for Bech Nygaard kan ikke skjule sit
Talent, men det Gode er det mindste. »Vend
om, Jason!« staar sig, men den vakler, hvor
den staar.

6

De danske Romanforfattere, der sejrede,
vändt paa deres klare Forstaaelse af Romanens
Krav og paa deres Evne til at opfylde dem.
Dette er selvfølgelig ikke noget enstydigt.
Skalaen af Muligheder er stor, den spænder
groft sagt fra den typiske psykologiske Roman
til den typisk handlingsbevægede, vel at mærke
paa den Maade: at den psykologiske Roman
ikke mangler Handlingens Kulisser og
Handlingsromanen ikke Psykologiens Liv mellem
Kulisserne.

En fin Sjælestudie skrev H. C. Branner med
»Historien om Børge«. Branner har gennem
de senere Aar vundet en sikker Position. Hans

134

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:56:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/blm/1943/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free