Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februari. N:r 2 - Hakon Stangerup: Brev fra Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAKON STANGERUP
KELVIN LINDEMANN
hverken den rene Underholdning eller det
oplagte Plagiat. Karen Aabye fører sine Læsere
tilbage til Tiden omkring Aarhundreskiftet,
men beholder sin moderne Viden om de
aabenbare og hemmelige Kræfter og Drifter i
Menneskelivet. Hendes Bog bliver paa den Maade
baade pittoresk og lidenskabelig, især det
sidste. Den slynger sin spændende Handling
om Kærligheden som en Kraft, der
hensynsløst vil sit eget. Der er fine Scenerier i Bogen.
Skildringer fra København paa den store Pests
Tid, Interieurer fra Herregaarde og
Almue-hjem. En klar, fast Karakteriseringsevne, ikke
meget Dybsind, men altid klogt og konsekvent.
Karen Aabye har skrevet en kunstnerisk
Underholdningsroman, som er fuld af Behag. Det
er vist nok Meningen, at den skal fortsættes.
Man kommer til at tænke paa en anden
højtstaaende dansk Kvinde-Roman i denne Genre,
Gyrithe Lembckes »Edwardsgave«.
Karen Aabye var ikke den eneste, som satte
sig det ærgerrige Maal at skrive en Roman,
hvis underholdende Egenskaber kunde
konkurrere med de store angelsaksiske best-sellers,
men hvis indre Tone og Stemning skattede
mere til Poesien end til Præstationen. Den
anden, der gjorde dette var Kelvin
Lindemann. Han sejrede stort ikke blot i en
Roman-konkurrence, men i Aarets Litteratur. Han
skrev den bedste danske Roman i 1942: »Huset
med det grønne Træ«. Kelvin Lindemann var
Aarets litterære Forbløffelse. Denne unge Månd
var kendt fra nogle fikse, men decideret
letbenede Noveller i Ugepressen og fra et Par
smaa Romaner om »moderne Ungdoms Oprør«,
der havde røbet et vist følsomt Talent, men ellers
havde manglet baade Stramning og Energi. Det
forbavsende ved hans store Præmieroman er
først og fremmest det Arbejde, der er nedlagt
i den, og det Studium, der har ligget bag.
Lindemann har sænket sig ned i det attende
Aarhundredes danske Kultur- og
Kolonisations-historie og er vendt tilbage med de mest
fortryllende paa samme Tid korrekte og levende
Interieurbilleder. Han har skildret den
floris-sante Handelsperiode og de danske Kolonier
i Afrika og Asien og med dette glimrende Stof
som Folie sat en Handling i Gang, der ikke
taber sin Interesse et Øjeblik, samtidig med at
den bevæger sig omkring virkelige Mennesker
og er stillet i en frisk Humors og en moderne
psykologisk Forstaaelses Lys. Ydermere er der
i Bogen en Idé, som er baade tidsbestemt og
aktuelt. Romanen handler foruden om alt det,
den ellers handler om, ogsaa om dette: at gøre
Danmark større — først direkte, og da det
mislykkes, da indirekte: ved at sætte Storheden
i en Kulturnations Handlinger. Det er ikke saa
lidt i en Roman, som kan læses lige ud af
Landevejen af hvemsomhelst, det er saa meget.
at den kan læses med Nydelse ogsaa af de
Kræsne og af Kenderne. Kelvin Lindemann har
virkelig formaaet at leve op til Romanens Krav.
Resultatet er ikke udeblevet. Hans Bog vil selv
136
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
