Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober. N:r 8 - Bokrecensioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BOKRECENSIONER
det er jo da ogsaa en spændende Roman denne
unge Nordmands Liv, som Forfatteren følger
fra Barndomsaarene i Bergen, over
Udenlandsrejserne, til han sidder som Professor ved
Københavns Universitet og skriver sine første
satiriske Digte. I den lange Række
»Vandringsmænd« i dansk Litteratur fra Holberg og Ewald,
over H. C. Andersen til Herman Bang og
Joh. V. Jensen er Holberg vel nok den, som
har Vandrelysten stærkest i Blodet. Hans hidsige
Videbegærlighed driver ham stadig ud paa nye
Rejser, og hans ukuelige Energi overvinder de
Hindringer, som Fattigdom og daarligt Helbred
sætter for hans Farten om. Det Krav som
St. Peder stiller til »Sjælen« i Heibergs »En
Sjæl efter Døden«, at han skal følge sin Frelsers
Vandring her paa Jorden og gennemvandre
samme Rute, synes Lektor Müller at have
foresat sig for Holbergs Vedkommende. Han synes
virkelig bogstaveligt at have fulgt Holberg fra
Barndomshjemmet i Bergen til »Salen« hos
Sukkerbager Gelskirchen paa Købmagergade,
vandret med ham paa sin Fod gennem Frankrig
og Italien, studeret de samme Bøger som han
og haft de samme aandelige Nydelser af Teater,
Musik og Kunst — ja, han har ikke skyet at
gennemstøve Kirkebøger og Matrikler for at
finde nye ukendte Fakta eller omstøde gamle
Vildfarelser. Med sikker Haand fører Lektor
Müller os gennem Holbergs første 38 Aar og
viser hvorledes denne særprægede Personlighed
er blevet formet af Fødebyen, Slægten, Skolen,
København, Rejserne, Læsning og Omgang med
fremragende Personer. I de Domme, Forfatteren
fælder, kan man næsten høre hans stilfærdige
men myndige Stemme, og hvor betaget han end
er af sin »Helt«, forfalder han aldrig til
Skønmaleri, men omtaler aabent Holbergs Fejl og
Skavanker: hans Vægelsind, hans smarte
Forretningssans, hans Pirrelighed, hans daarlige
Undervisning som Universitetslærer og den
ubeherskede Polemik, han førte mod sin
Konkurrent til Professoratet i Historie, Andreas
Hojer.
Det er naturligvis umuligt i en kort Artikel
at give en indgaaende Bedømmelse af de mange
nye Synspunkter, Forfatteren fremsætter. Her
skal kun omtales et par væsentlige Ting.
I nyere Tid har man fra norsk Side gjort
gældende, at Holberg, skønt han levede hele
sin Manddom og Alderdom i København, og
skønt hele hans Livsværk falder her, dog ved-
blev at føie sig som Nordmand og fremmed
og fjendtlig overfor alt dansk. Lektor Müller
paaviser, at hverken Holberg eller hans Samtid
kender til noget Modsætningsforhold mellem
Dansk og Norsk — tværtimod kalder Holberg
Gang paa Gang Danskerne for sine
»Landsmænd« — og forklarer, at en særlig norsk
Nationalfølelse slet ikke eksisterede paa
Holbergs Tid. »Det der bandt Menneskene sammen
til Samfund, var ikke i første Linie
Nationalfølelsen, saaledes som det blev Tilfældet i det
19de Aarhundrede. Det, der samlede dem til en
Enhed, var Staten, den fælles Konge, fælles
Centralstyrelse, fælles Hær og fælles Historie.
Indenfor den samme Stats Ramme kunde der
godt forenes Folk af forskelligt Sprog og Sind.
Den danske Helstat rummede jo saaledes baade
Danske, Nordmænd og Tyskere i
Hertugdømmerne. De var ,Landsmænd’, fordi de stod
under samme Konge.« Eller for at sige det med
Holbergs egne Ord (i »Danmarks og Norges
Beskrivelse«) »Hvad sig anbelanger de Norske,
da — saasom de leve under et andet Clima —
saa differere de meget fra de danske baade
i Humeur og Sæder. Dog hindrer denne Forskel
ikke, at der jo er en fuldkommen
Overensstemmelse imellem begge disse Nationer; og haver
de alletider, siden den navnkundige Forening
blev sluttet mellem Danmark og Norge, været
anseete som eet Folk.«
Det har hidtil været anset for godt Latin paa
Bjerget, at Holbergs Ophold i Oxford »betød
det afgørende aandelige Gennembrud hos ham
i liberal eller endog radikal Retning, politisk,
religiøst og videnskabeligt, et Gennembrud, der
straks efter Hjemkomsten skal have stillet ham
i Modsætning til et forældet og forbenet
Danmark med Enevælde, utaalsom luthersk
Rettroenhed og middelalderlig skolastisk-teologisk
Videnskab«. Lige det modsatte var Tilfældet.
Oxford var paa Holbergs Tid i alle Henseender
stokkonversativ. Det er ikke i Oxford, Holberg
faar sit aandelige Gennembrud og lærer »den
nye Dannelse« at kende, men ved Københavns
Universitet, der hidtil er blevet anset for en
forbenet Rede og værdig de Angreb, Holberg
senere rettede imod det i sine Satirer og
Komedier. Den Månd, der indviede Holberg i Tidens
nye Tanker, var Professoren i Jura ved
Københavns Universitet, Chr. Reitzer, der uegennyttigt
aabnede sit store Bibliotek for ham og lod ham
benytte sine egne uudgivne Manuskripter til
723
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
