Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September. N:r 7 - Carl Johan Elmquist: Brev fra Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CARL JOHAN ELMQUIST
BREV FRA DANMARK
Ved Slutningen af sidste Bogsæson kom der
som en Nytaarsgave fra et af vore Forlag en
lille, bibliofilt udstyret Bog af H. C. Bränner,
»Digteren og Pigen«. Dens Indhold er en
poetisk Fortælling eller, om man vil, en »Myte«,
og den handier om noget saa uhaandgribeligt
som Digterens Forhold til den gaadefulde Magt,
man kalder Inspirationen. Skønt den er paa
Prosa, og skønt Forfatteren intet Øjeblik
ud-leverer sig selv, kan man kalde den et möderne
Sidestykke til Alfred de Mussets berømte
Natte-digte.
Ligesom Musset i »Majnatten« läder sin Muse
komme til Syne som une forme voilée, der først
lidt efter lidt bliver jordisk nærværende,
saa-ledes fremstiller Bränner i sin Fortælling den
poetiske Inspiration i Form af en ung Pige, der
aabenbarer sig for Digteren som et
Drømme-syn, »som en Figur af Solpletter og Skygger«.
Men efterhaanden materialiserer Synet sig og
bliver til en Kvinde af Kød og Blod, og hun
griber ind i Digterens Liv og fylder hans
Hver-dag, ganske som en jordisk Elskerinde.
Den Förvandling, som dette Møde
afsted-kommer i Digterens Indre, er skildret med en
overordentlig Finhed. Før han traf hende, var
han en Grubler, der søgte at tænke sig frem til
en Mening med Tilværelsen, »en ganske bestemt
Mening med alting«, men løb Panden mod en
Mur. Han læste Stäbler af kloge Bøger og fandt
ogsaa nok af Meninger, »men aldrig den ene
han søgte«. Da er det, han en tidlig Morgen,
da han vandrer gennem en Skov, møder den
unge Pige, som fylder hans Sjæl med et
straa-lende Lys og lærer ham Ting, han ikke før har
forstaaet: »Han havde troet Sandheden var een,
men den var månge. Han havde troet den var
fast og uforanderlig, men den var flygtig som
en Luftspejling. Han havde troet den var hvid
eller sort, men det var det eneste den ikke var.
Den lyste som en Regnbue.«
Men den unge Pige er fuld af de
evigt-kvinde-lige Egenskaber, hun er koket og vil erobres,
hun er lunefuld som Vejret i April, man ved
aldrig, hvor man har hende. Samlivet med
hende er et stadig Vekselspil mellem Elskov og
Had, Virketrang og Mathed, Jubel og Smerte.
I de lykkelige Stunder er det, som om Digteren
blev baaret af stærke Vinger, og han skriver
med en Lethed, der overrasker ham selv: »Han
havde troet det var frygtelig svært og alvorligt,
men det var ikke andet end en Leg — det var
som at løbe med Tøndebaand, det var som at
spille med Top, det var som at sætte Sivbaade
ud paa Søen og lade Vinden om Resten.«
Den lille Fortælling er altsaa en Myte om
Digterværkets Fødsel, og H. C. Bränner ved,
hvad han tåler om, thi blandt de yngre danske
Prosaister er han Digteren, frem for nogen.
Med sine to mesterlige Novellesamlinger, »Om
lidt er vi borte« (1939) og »To Minutters
Stil-hed« (1944), har han i høj Grad bidraget til at
rehabilitere Novellegenren i den danske
Læse-verdens Omdømme.
I Aarene før 1939 var det blandt danske
Forlæggere en Trosartikel, at man ikke kunde
591
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
