Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September. N:r 7 - Carl Johan Elmquist: Brev fra Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CARL JOHAN ELMQUIST
sælge Noveller i Bogform, uagtet denne Genre
blomstrede frodigt i Udlandet, navnlig i det
angelsaksiske Sprogomraade. Man mente,
Novellebehovet blev tilfredsstillet af Dagbladenes
Søndagsmagasiner og andre Ugeblade af
under-holdende Karakter, og månge Forfattere
be-tragtede Novellen som en rent merkantil Genre.
Men Bränners første Novellebog blev en saa
betydelig Sukces, at Forlæggerne hurtigt
op-dagede deres Vildfarelse. I Besættelsesaarene
startede et dristigt Forlag en Serie, der kaldtes
»Möderne Verdenslitteratur«, og som indledtes
med »18 möderne amerikanske Novellercc;
der-paa fulgte tilsvarende Antologier af russiske,
engelske, franske, svenske og norske — men
ikke tyske — Noveller. Den amerikanske
Antologi, hvori bl. a. Caldwell, Hemingway, Saroyan
og Steinbeck var repræsenteret, blev ved Siden
af Bränners to Bøger den vigtigste litterære
Inspirationskilde for det yngste Kuld af danske
Novellister, blandt hvilke navnlig Finn Gerdes,
Peer Schaldemose og Erik Dreyer har gjort sig
fordelagtig bemærket i det sidste Aar.
Af disse tre er Finn Gerdes den, der har lært
mest af Bränner, men der er ikke Tale om
nogen slavisk Efterligning, han er en meget
personlig Forfatter, og han har sin egen Tone,
i hvilken der indgaar baade Følsomhed og
Ironi. Hans Stil er smidig og udtryksfuld, og
han behersker — undertiden næsten virtuost —
den möderne Novelleteknik, som Bränner ogsaa
anvender, og som bestaar i, at Novellen
egentlig hverken begynder eller slutter, men
simpelt-hen er. I Stedet for, som f. Eks. Maupassant
i hans mest typiske Noveller, at sidde og gemme
paa Trumf Es til at tage det allersidste Stik
hjem med, Iader man Historien umærkeligt
tone ud med et Perspektiv, der siger saa meget
som, at Livet gaar videre...
Finn Gerdes debuterede i Efteraaret 1943
med Novellesamlingen »De blaa Gardiner«, der
blev modtaget med megen Honnør af Kritiken.
I Fjor kom hans Opus 2, Samlingen »Sorte
Engle«, der indeholder en halv Snes Noveller,
af hvilke kun een (»Kultur over Bord«) er
mis-lykket. Novellernes Sujetter er præget af rig
Variation, ja, Forfatteren synes ligefrem at
kokettere en Smule med, at han er hjemme
i alle mulige menneskelige Sfærer, et Koketteri,
der ikke er usædvanligt blandt Novellegenrens
Dyrkere. Snart er vi paa Landet, snart ved et
Fiskerleje og snart paa den københavnske
Stenbro ; alle Menneskets Äldre er repræsenteret, og
Forfatterens Menneskekundskab omfatter i lige
Grad Kvinder, Mænd og Børn. Navnlig hans
Skildringer af Barndommens lukkede Verden,
som de Voksne staar saa hjælpeløst fremmede
överför, er gode, men i dem mærker man tillige
stærkest Paavirkningen fra H. C. Bränner, hvis
uforglemmelige Novelle »Et Barn og en Mus«
vistnok har ligget i Gerdes’ Underbevidsthed,
da han skrev Fortællingen »En Dreng og en
Ring«; det er ikke blot Titlen, der minder
om Bränner. Hans bedste Barneskildring, »De
andre og Espen«, handier om en Skoledreng,
som ingen af Kammeraterne vil have noget at
gøre med, fordi han til sin Ulykke er
fuld-stændig blottet for Charme. Ingen af de andre
Drenge vil sidde ved Siden af ham, og ingen
af dem kan lide at røre ved noget, som han har
rørt ved. De er ikke klare over, hvorfor de ikke
kan lide ham, og som de primitive Væsener de
er, gør de sig ikke den Ulejlighed at analysere
deres Følelser, men nøjes med at forklare deres
Modvilje ved Hjælp af Lugtesansen, der jo hos
de fleste Børn er meget ømfindtlig: »De andre
syntes, at Espen lugtede. Det var en underlig
ubestemmelig Lugt af Sødmælk og brune Kager
og noget surt og lidt raaddent. Tilsammen var
den ubehagelig. De andre brød sig ikke om at
laane Espens Viskelæder eller hans Blyant. De
syntes, at Espens Lugt klæbede ved hans Ting
og kunde smitte af ...«
Hans tvungne Isolation hviler paa ham som
et psykisk Pres, der gør ham Tilværelsen
uud-holdelig, og en skønne Sommerdag, da Solen
592
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
