Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April. N:r 4 - Carl Johan Elmquist: Brev fra Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BREV FRA DANMARK
tiske Anti-Demokrater og benyttede enhver
Lejlighed til at adv are mod det, de kaldte
»den plebejiske Aands onde Instinkter«. Mod
deres Dannelsesmonopol begyndte
Grundt-vigianerne at reagere, idet de søgte at
virkelig-gøre Grundtvigs Tanker om en bredt folkelig
dansk Kultur paa kristent Grundlag. Endelig
søgte den unge Ildsjæl Georg Brandes at skabe
— som Dr. Stangerup skriver — »en
individualistisk, genibegejstret og hedensk-human
Kultur som Erstatning for den
nationallibe-rale«.
Hvad der forhøjede Spændingen i dette
strategiske Trekant-Spil, var den
Omstændig-hed, at ingen af de tre Parter var uden Affinitet
til de to andre: »Set fra Brandes’ Standpunkt«,
skriver Stangerup, »var der det altafgørende
fælles mellem de Nationalliberale og
Grundt-vigianerne, at de hævdede Tro mod Vantro,
set med Grundtvigianernes Øjne var der det
meget vigtige Fællestræk ved de
Nationalliberale og Brandes, at de var ufolkelige, saadan
som Forholdene endelig tog sig ud for en
ortodox Nationalliberal som Ploug maatte
Grundtvigianerne og Brandesianerne glide ind
i en nogenlunde ensartet Oprørshær, der vilde
,Dannelsen’ til Livs.«
Saaledes var den strategiske Opstilling, og
det er ikke saa sært, at der vanskeligt kunde
komme en varig og kraftig Koalition i Stånd
mellem to af Partierne imod det tredje. Der
var Faser under Kulturkampen, da Brandes fik
Støtte af de mere moderate Nationalliberale,
og der var andre Tider, da Brandesianerne
faktisk gjorde fælles Sag med Grundtvigianerne.
Disse sidste var stedt i et særlig vanskeligt
Dilemma, fordi de paa den ene Side følte sig
tiltalte af Georg Brandes’ Oprør mod de
Natio-nalliberales kulturelle og politiske Tyranni,
medens de paa den anden Side maatte føle sig
ilde tilmode ved et Samarbejde med de
aaben-lyst kristendomsfjendtlige Brandesianere,
samtidig med at de følte sig forpligtede af Grundt-
vigs berømte Ord om fuldkommen Frihed paa
alle aandelige Omraader: »Frihed for Loke
saavel som for Thor.«
Strategien i denne Kulturkamp har Dr.
Stangerup udredet med en beundringsværdig
Sans for baade den vigtige Detalje og det
sam-lende Overblik. Han har indset, at Kampen
førtes paa månge forskellige Slagmarker: paa
Rigsdagen, i Litteraturen, ved »Vennemøder«
og Diskussionsaftener og sidst, men ikkemindst
i Pressen. Han har taget skyldigt Hensyn til
dem alle, og det er hans store Fortjeneste at
have behandlet et aandshistorisk Emne i alle
dets Forgreninger, långt udenfor de Omraader,
hvor Litteraturhistorikerne plejer at færdes.
Hans Bog giver værdifulde Bidrag ikke blot
til Litteraturhistorien, men ogsaa til den
politiske Historie og til Pressens Historie i det
omhandlede Tidsrum, og alt vilde saaledes
have været saare godt, hvis Stangerup blot
havde beflittet sig paa at være en objektiv
Historiker.
Men det er netop det, han i høj Grad ikke
har. Af en eller anden Grund nærer han en
rent personlig, aabenbart temperamentsbestemt
Antipati mod de to længst afdøde Brødre, Georg
og Edvard Brandes, og det er tydeligt nok paa
denne subjektive Følelse, han har skrevet sin
Bog. Den henvender sig naturligvis til et
Publikum, der paa Forhaand er förtroligt med
Brødrene Brandes’ Indsats i dansk Aandsliv,
og det er efter min Mening den eneste mulige
Förklaring paa, at Dr. Stangerup ikke selv har
opdaget, hvor gennemført fortegnede de
Karakteristiker af de to Brødre er, som kan læses
ud af Bogen: den traditionelle Opfattelse af
Brødrene Brandes maa have ligget i hans
Underbevidsthed og dannet en Slags Modvægt
til hans egen ensidigt negative Indstilling, hvor
alle Skrøbeligheder overdimensioneres, og hvor
der sænkes et Taageslør over alle Fortrin.
Havde han spurgt sig selv: »Hvilket
Ind-tryk vil en Læser uden Forkundskaber faa af
331
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
