Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April. N:r 4 - Carl Johan Elmquist: Brev fra Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CARL JOHAN ELMQUIST
Brødrene Brandes gennem min Bog?« — da
maatte han have svaret: at de begge ret beset
var Charlataner og samvittighedsløse
Tak-tikere. At Georg Brandes benyttede
Viden-skaben som et Skalkeskjul for sin hedenske og
samfundsopløsende Agitation, at han levede
i den komiske Indbildning at være en aandelig
Vækker og Fører, skønt han i Virkeligheden
ikke havde andre Tilhængere end sig selv og
sin Broder. At han endelig, saa snart han
mødte den ringeste Modstand, smykkede sin
Pande med en falsk Martyrglorie. At Edvard
Brandes var en aandelig Poker-Spiller, som
ikke kendte andre Hensyn end de taktiske og
ikke rummede andre Lidenskaber end
Magt-begæret. At han som Kritiker skrev imod sin
egen inderste Overbevisning, naar taktiske
Grunde talte derför, o. s. v., o. s. v.
Det har aabenbart været en sand Svir for
Stangerup at kunne slutte sin Historiebog med
Edvard Brandes’ Nederlag i 1883 og med
Udsigten til hans »foreløbige litterære,
jour-nalistiske og politiske Forsvinden i
Halv-femserne«, som han kommenterer med disse
Ord: »Han havde sine een Gang fastlagte, faa
og negative Ideer og sit Maal: Magten.«
Trods alle sine gode Egenskaber er
»Kultur-kampen« et utilfredsstillende Værk og det saa
meget mere, som der i høj Grad var Brug for
en virkelig objektiv Skildring af denne store
kulturpolitiske Dyst. Bogen blev ikke helt,
hvad Forfatteren sikkert havde haabet og
ventet: et eklatant litterært come back fra den
Ubemærkethed, hvori han har levet siden den
i sin Tid saa omtalte »Stangerup-Affære«.
En af Star.gerups Banemænd fra dengang,
den katolske og konservative Kritiker Emil
Frederiksen har bidraget til Aarets
Kulturlitteratur med et stort anlagt kritisk Yærk,
»Johannes Jørgensens Ungdom«, som han
overrakte den hellige Birgittas Biograf paa
80-Aars Dagen. Emil Frederiksen har i 25 Aar
hørt til Digterens nære Venner, og dette Ven-
skabsforhold har sat sit tydelige Præg paa
Bogen, som i stor Udstrækning bygger paa
mundtlige Meddelelser fra Johannes Jørgensen
selv, og som i det hele vidner om en intim og
sympatisk Indlevelse i det Forfatterskab den
behandler.
Opgaven maa i een Henseende have
frem-budt store Vanskeligheder, idet Johannes
Jørgensens Levnedshistorie — saavel den ydre
som den indre —-jo allerede er skrevet, nemlig
af ham selv i det mærkværdigt aabenhjertige
og selvkritiske Bekendelsesskrift »Mit Livs
Legende«, et af de betydeligste
Memoire-værker i den danske Litteratur. Emil
Frederiksen har da ogsaa tydeligt nok lagt sin Bog an
efter Opskriften Was nicht in Baedeker steht
og er gaaet meget let hen over det egentlige
biografiske Stof for desto mere at hellige sig
den kritiske Analyse, som han udfører med
megen Behændighed og med et helt Arsenal
af Sammenligningscitater hentede fra fransk,
engelsk, tysk og dansk Poesi.
Det er en kendt Sag, at Johannes Jørgensens
Lyrik har udviklet sig — langsomt og
gradvis — fra en uhyre kunstlet Stil med bizarre
nalurvidenskabelige Lignelser (»Rygmarvens
hvidgraa Stængek — »min Hjærneblomsts
tankefostrende Blade«) til en fuldkommen,
næsten overjordisk Simplicitet, som f. Eks. i
Digtsamlingen »Der er en Brønd, som
rin-der —«. Men denne Udvikling er ikke før
blevet saa grundigt analyseret som i Emil
Frederiksens Bog. Ikke mindre udførlig er
imidlertid Gennemgangen af Johannes
Jørgensens journalistiske Arbejder, først i det af
Ernst Brandes (den tredje af Brødrene)
redi-gerede »Børstidende«, senere i »Politiken«,
hvor Edvard Brandes holdt Haanden over den
unge Poet, og endelig i hans eget symbolistiske
Tidsskrift »Taarnet«, som i sin korte Levetid
var Organet for 1890’ernes franskpaavirkede
Kunstopfattelse. Det meste af dette Stof har
hidtil været ukendt eller överset, men det viser
332
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
