- Project Runeberg -  Bonniers litterära magasin / Årgång XVI. 1947 /
581

(1932-1999)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September. N:r 7 - Carl Johan Elmquist: Bogsæson uden Bøger?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BOGSÆSON UDEN BØGER?

Den 1. Marts, da Strejken standsede
Sætte-maskinerne, var Forlagenes Foraarssæson netop
ved at begynde, og det blev kun til en
Begyn-delse uden Fortsættelse. Kun de Bøger, der paa
det Tidspunkt var helt færdige fra
Bogtryk-kernes Side, kunde udkomme, og naar de saa
endelig kom, kunde de hverken blive averteret
eller anmeldt. Det blev en Torso af en
Bog-sæson, og den kunde forbigaas i Tavshed, hvis
det ikke var for nogle ganske enkelte
interes-sante og værdifulde Bøger. Gyldendals Forlag
udsendte — forsinket paa Grund af Isvinterens
Transportvanskeligheder — fire vægtige og
statelige Bind J. L. Heiberg-Litteratur, nemlig
1. Del af en længe savnet Heiberg-Biografi
skrevet af Mörten Borup, en ny Udgave — i to
Bind — af Johanne Luise Heibergs gamle
Bog om Heibergs Forældre og om deres
ægte-skabelige Drama, hele Baggrunden for J. L.
Heibergs ret ulykkelige Barndomsaar, og
endelig et Bind Breve og Aktstykker vedrørende
Heiberg, nærmest at betragte som et Appendix
til Biografien. Disse Bøger vil nok kunne klare
sig trods Mangel paa Anmeldelser og Annoncer,
fordi de paa Forhaand har deres selvskrevne
Pläds i alle offentlige Biblioteker og før eller
senere vil blive købt af de ikke saa faa private
Bogsamlere, der interesserer sig specielt for
Heibergtiden. Nyt Nordisk Forlag udgav en
præmieret Roman, »Nye Bastioner«, af en
ung Forfatter ved Navn Gustaf Bengtsson,
en Bog, der under normale Forhold sikkert
vilde have vakt en Del Diskussion, ikke fordi
den er særlig bemærkelsesværdig i kunstnerisk
Henseende, men fordi den tager Stilling til et
brændende aktuelt Problem, det sydslesvigske
Spørgsmaal. Det Schønbergske Forlag fik uden
Bladenes Hjælp en ekstra Reklame, da det
udgav X. Bind af Jules Romains’ store
Roman-værk et Par Dage før den berømte Forfatter
besøgte København paa sin skandinaviske
Fore-dragstourné. Derimod fik Thaning & Appels
Forlag vistnok Strejkens Virkninger at føle,

da det startede en ny, meget fortjenstfuld
Bogserie, en Række dramaturgiske Skrifter fra
gammel og ny Tid under Redaktion af Dr. phiL
Frederik Schyberg. Denne Serie burde stråks
fra Starten have haft Pressens Støtte, fordi den
har en Mission hos de månge mere eller mindre
vagt Teaterinteresserede, som trænger til at
faa præciseret, hvad det i Grunden er for noget,,
de interesserer sig for, hvad Begrebet »Teater «
dækker over. Lad mig i Forbigaaende nævne,
at Sverige var smukt repræsenteret blandt
Seriens tre første Publikationer, nemlig med
Oscar Wieselgrens »Teatrets Historie i
Hoved-træk«. Forhaabentlig taber Forlaget ikke Modet
til at fortsætte en Serie, der rummer saa månge
interessante Muligheder.

Nu, da Strejken omsider er endt, mel der
det Spørgsmaal sig: hvordan bliver
Efteraars-sæsonen, kommer der overhovedet Nyheder
frem paa Bogmarkedet, eller skal vi opleve en
Bogsæson uden Bøger? Jeg har henvendt mig
til en Række københavnske Forlæggere for at
faa disse Spørgsmaal belyst, og deres Svar
er egentlig mere optimistiske, end jeg havde
ventet. Der kommer nye Bøger ud til
Efter-aaret, men det bliver den mindste Sæson i
månge Aar, en voldsom Kontrast til de
nærmest foregaaende med deres alt for rigelige
Bogflod. Papirrestriktionerne vilde allerede
have indskrænket Antallet af nye Bøger stærkt,
men nu bliver det yderligere halveret. De
fleste Forlag regner med at kunne udsende
mellem 40 og 50 % af, hvad de havde planlagt
inden Strejken, og Bøgerne udkommer
naturligvis væsentligt senere, end de plejer. Medens
Bogsæsonen normalt begynder allerede
omkring 1. September og kulminerer i Oktober,
vil den i Aar blive koncentreret om de to sidste
Maaneder før Jul. Det, det nu gælder om, siger
Forlæggerne, er at fordele Arbejdet paa det
størst mulige Antal af de i Øjeblikket stærkt
overbelastede Bogtrykkere og paa en saadan
Maade, at intet enkelt Forlag breder sig i en

581

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:58:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/blm/1947/0597.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free