Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September. N:r 7 - Carl Johan Elmquist: Bogsæson uden Bøger?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CARL JOHAN ELMQUIST
urimelig Grad paa de andres Bekostning, men
det kollegiale Forhold mellem Forlæggerne er
heldigvis saa godt, at man regner med en
friktionsfri Lösning af dette Problem. Jeg spurgte
ogsaa, om der vilde blive taget et særligt
Hen-syn til de danske Forfattere, som jo næsten
alle er økonomisk ramt af Strejken, og man
forsikrede mig ganske unisont, at det vilde
der: Oversættelserne maa komme i anden
Række. Endelig sagde man, at man vilde
be-stræbe sig for at faa de »vigtigste« Bøger
ud först, medens de mindre »vigtige« maatte
vente til Foraaret, men jeg tilstaar, at jeg ikke
helt er paa det rene med, hvad en Forlægger
forstaar ved en »vigtig« Bog. Er det en
kunstnerisk lødig Bog, eller er det en formodet
bestseller? Det Spørgsmaal maa Fremtiden besvare.
Indenfor den danske Presse er der
alminde-lig Enighed om, at en Gentagelse af
»Blad-strejkens; for enhver Pris maa undgaas, og
månge Bladfolk ser med Misundelse paa den
svenske Presses tiaarige Overenskomst, der
udelukker Strejke og lock-out. Men en
frem-tidig Typograf strejke, som ikke berørte
Dagspressen, og som derför kunde blive saa meget
mere langvarig, synes mærkeligt nok ikke at
forurolige Kommentatorerne synderlig meget.
Og dog er det et Spørgsmaal, hvilket af de to
Onder, der er det største. For mig er der
ingen Tvivl om, at Regeringen burde tage dette
Strejkeproblem under Behandling og finde en
Løsning, hvorved man med absolut Sikkerhed
kan forhindre Strejke og lock-out indenfor
Bogtrykkerfaget, og vel at mærke ikke kun af
Hensyn til den politiske Ytringsfrihed. Jeg ved
meget vel, at Arbejdsstandsninger indenfor et
hvilket som helst Fag altid rammer
samfunds-vigtige Funktioner. En Skomagerstrejke er
uheldig, fordi det baade er ubehageligt og
skadeligt for Helbredet at gaa med Huller i
Skoene, en Murerstrejke er katastrofal, naar
der hersker Bolignød, o. s. v., o. s. v. Men her
er det dog altid materielle Ulemper ved en
Kamp om materielle Göder. Ganske anderledes
forholder det sig med en Konflikt indenfor
Bogtrykkerfaget, fordi Typograferne er
For-midlere af aandelige Yærdier. De indtager en
Særstilling og en Nøglestilling i Samfundet,
eftersom de — nogle faa hundrede
Men-nesker — faktisk er i Stånd til at bringe et
helt Lands aandelige Liv til at stagnere og
fremkalde en Tilstand, der minder om
Skin-død. Derför burde deres Arbejdskaar være
saa gode, at de ikke følte Träng til at strejke,
og hvis de alligevel følte Träng, burde
Lov-givningsmagten forhindre dem i at gøre Älvor
af det. Dog — medens jeg skriver disse Linjer,
kommer jeg ätter til at tænke paa Balzacs bitre
Ord om »Magthavernes brutale Ligegyldighed
for alt, hvad der har at gøre med Intelligensen,
Tanken og Poesien «.
I mit næste Brev haaber jeg at faa Lejlighed
til at skrive meget mere om Bøger — og meget
mindre om Strejker!
582
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
