Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februari. N:r 2 - Carl Johan Elmquist: Efter en blakket Bogsæson. Brev fra Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EFTER EN BLAKKET BOGSÆSON
kommet temmelig månge direkte daarlige
Romaner, men ogsaa fordi de gode Romaner
klamrer sig lidt for fast til Traditionerne. Til
de bedste hører Ellen Raaes »Det tøvende
Hjerte« (Gyldendal, 10: 75), hvis Handling
udspilles i Besættelsestidens sidste Aar og
kulminerer med Danmarks Befrielse. Det er
her lykkedes Forfatterinden at tegne det
sand-færdigste Billede, man endnu har set, af
Gen-nemsnitsdanskerens u-heroiske Holdning under
Besættelsen — som et tiltrængt Supplement til
Sabotørromanernes Skildring af den aktive
Modstand. For det er jo Sandheden, at medens
de aktive kunde tælles i Tusinder, kunde de
passive tælles i Millioner; det var alle os, som
nøjedes med at mumie Forbandelser over »de
grønne«, høre engelsk Radio og se til den
anden Side, naar vi mødte en tysk
Militær-patrulje. Der er et eget tørt Lune i Ellen Raaes
Skildring af disse jævne danske Husmødre,
der føler, at de gør en Krigsindsats ved at
drikke »Løbesod« (den populære Betegnelse
for KafFesurrogat), og som, da Befrielsen
kommer, synes, at de har været med til at besejre
Hitler. Men Tidsbilledet tjener forøvrigt kun
som Kulisse for den egentlige Romanhandling,
en erotisk Konflikt i en køligt intellektuel,
selv-erhvervende Kvindes Liv. Heltinden er
Redak-tør ved et mondænt Ugeblad for Kvinder og
lever i et fornuftbetonet Kammeratægteskab
med en yderst fordringsløs Skribent, som paa
sin egen stilfærdige Maade arbejder aktivt
i Modstandsbevægelsen. Krigstidens
Begiven-heder og de stadige Farer, der truer hendes
Kammerat, forandrer lidt efter lidt hendes
For-hold til ham og overvinder hendes Skyhed for
at give Afkald paa noget af sin
Selvstændig-hed. Hun beslutter at gifte sig med ham, naar
Krigen engång er förbi, men nogle Uger før
Befrielsen bliver han fanget af Tyskerne og
skudt under et Flugtforsøg. Hun sidder tilbage
med en Smerte, som ingen kan dele med hende,
og som yderligere isolerer hende, da den
brydes imod den almindelige Glædesbølge ved
Befrielsen. Skildringen af den langsomme,
næsten umærkelige Udvikling i Heltindens
ELLEN RAAE
Følelsesliv og af hendes Reaktion överför
Ulykken er gjort med Ellen Raaes fineste
psykologiske Kunst og med den intuitive Sans
for les intermittences du coeur, som man kender
fra hendes tidligere Romaner. Hun fortsætter
logisk og dygtigt den psykologiske Tradition
i möderne dansk Romankunst.
Den sociale Roman, hvis uopnaaede
For-billede er Andersen Nexøs »Pelle Erobreren«,
har vundet en ny Proselyt i den unge Forfatter
Hilmar Wulff, som efter at have skrevet et
Par saltvandsfriske Sømandsromaner nu er
gaaet i Land med sin nye Bog, »Yejen til
Livet« (Gyldendal, 8:75), en livfuld og
fængslende Skildring af Landarbejdernes Kaar
ved Aarhundredets Begyndelse, da
Fagbevægel-sen naaede ud til dem og gav dem Mod til at
organisere sig og fremsætte deres berettigede
Krav om en mere human Behandling.
Romanens Milieu er Sukkerroedistrikterne paa
Lolland, mærkeligt nok et litterært uopdyrket
Land, skønt det viser sig at rumme rige
Romanmuligheder allerede ved den elementære
Spænding, der er ved den aarligt tilbageven-
121
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
