Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februari. N:r 2 - Carl Johan Elmquist: Efter en blakket Bogsæson. Brev fra Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CARL JOHAN ELMQUIST
ALICE GULDBRANDSEN
dende Sukkerroekampagne med dens hektiske
Arbejdstempo. Hertil kommer, at der til dette
Arbejde hvert Aar blev indforskrevet
Hundreder af polske Landarbej dere, og dette
Frem-medelement har Hilmar Wulff indføjet med
udmærket kunstnerisk Virkning; Forholdet
mellem de danske og de polske Arbejdere,
Brydningen mellem Solidaritetsfølelse og
gen-sidig Mistænksomhed som Følge af Forskellen
i Nationalitetspræg er blevet et af Bogens
interessanteste Temaer. Der er megen
Opti-misme i denne Roman fra en social
Opgangs-tid, og der er frem for alt en umiddelbar
Fortælleglæde, som ikke undlader at gøre sin
Virkning paa Læseren.
En outsider af ganske fin Kvalitet er Alice
Guldbrandsens »Hr.Petit«(Gyldendal, 7: 75),
en litterær thriller, hvis Hovedperson er en
Ægteskabssvindler af den ondartede og
heldig-vis sjældne Art, som myrder de Kvinder, de
har »sol-och-vårat«. Som det fremgaar af
Hovedpersonens Navn, er det den franske
Massemorder Petiot, der har inspireret
For-fatterinden til Skildringen af denne kyniske
og livsfarlige Charmør, hvis besnærende
Egen-skaber hun afslører i en Række skarpt tegnede
Situationer. Hun har givet sin Roman en fin
Pointe ved til Slut at skildre, hvordan
For-føreren og Massemorderen, efter at hans Hoved
er faldet for Guillotinens Kniv, lever videre
i månge midaldrende og erotisk hungrende
Kvinders Bevidsthed som en Slags
Drømme-helt, en dæmonisk Helt ganskevist — men dog
en Helt.
Er det Ængstelsen for en kommende
Hitler-Myte med tilhørende Helteglorie, der ligger
bag denne Pointe? I hvert Fald møder vi noget
ganske tilsvarende i en af Aarets faa lovende
Debutromaner, Richard Mortensens
»Ideal-mennesket« (Athenæum, 8: 75), som skildrer,
hvordan en i levende Live ganske uduelig jysk
Gaardmand efter sin Død ved Tilfældets og
Dagspressens Luner bliver forvandlet til en
Landbrugets Foregangsmand, ja, til et
nationalt Symbol. Romanen er lidt løs i
Kompositionen, men der er ægte satirisk Kraft i dens
Advarsel mod möderne Mytedannelser.
Blandt de unge Romanforfattere, der giver
Løfter, maa endnu nævnes de to Præmietagere
i den nordiske Roman-Konkurrence. Guiseppe
Scocozzas »Træet uden Frugt« er jo allerede
udkommet i svensk Oversættelse og blev
an-meldt af Sten Rein i Novemberhæftet af BLM,
hvorfor jeg ikke her skal komme nærmere ind
paa den. Erik Kjeld Olsen har haft ganske
dristige Intentioner med sin Roman »Nogle
af de Dage« (Hasselbalch, 10:—), hvad der
tydeligst fremgaar af hans symbolske
Kapitel-överskrifter — fra »Guernica« til »Bikini«.
Han har dels villet vise, i hvor høj Grad de
store Begivenheder ude i Verden kommer os
alle ved, og dels villet afsløre den manglende
Forstaaelse heraf hos sine Hovedpersoner, der
skal opfattes som Repræsentanter for hver sin
typiske — og typisk danske — Livsindstilling.
Men denne bærende Ide kommer ikke rigtig
til sin Ret i Udførelsen, det er som om das
geistige Band mangler, og naar man har læst
Romanen til Ende, husker man kun en Række
122
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
