Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februari. N:r 2 - Carl Johan Elmquist: Efter en blakket Bogsæson. Brev fra Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CARL JOHAN ELMQUIST
FREDERIK SCHYBERG
kammerpræget og at have glemt, at det er
Teaterstykker, man har at gøre med. En ganske
tilsvarende Kritik retter Frederik Schyberg
mod Shakespeare-Forskningen i den
Afhandling, hvorefter hans nye Essaysamling har
faaet Navn, »Digteren, Elskeren og den
Af-sindige« (Thaning & Appel, 12:75). Han
skriver her et Sted nogle Linjer, som jeg gerne
vil anføre, ikke blot fordi de er gode at faa
Forstand af, men ogsaa fordi de kan tjene
til at belyse noget væsentligt ved Dr.
Schy-bergs Kritikervirksomhed. » Et gennemgaaende,
meget paafaldende, men i det store og hele
højst skæbnesvangert Træk ved den
mang-foldige nyere Shakespeare-Litteratur«, skriver
han, »er, at den med kun faa Undtagelser er
skrevet af Folk, hvis Forhold til Teatret er
— for at sige det blidt — platonisk, og hvis
Kendskab til Dramaets og Skuespilkunstens o:
Teatrets Vilkaar som Følge deraf er minimalt.
Resultatet er, at Shakespeare næsten altid
behandles som Digter, Tænker, af og til som
Filosof, hans Skuespil som Læsedramer, ikke
som det, de først og fremmest er,
Teaterstykker^ Det er mod denne de skæve
Synspunkters Kritik, at Frederik Schyberg reagerer,
baade direkte, ved at tage til Orde derimod,
og indirekte, ved i sin egen kritiske
Virksom-hed at følge de rene Linjer og at bedømme
ethvert Yærk efter dets Genre og dets Art, og
det er en af Grundene til, at han har kunnet
øve en saa umaadelig Indflydelse baade som
Teater- og som Litteraturkritiker.
Litteraturkritiken har han nu kvitteret, men til Afsked
har han altsaa udsendt denne Essaysamling,
som hans Forlægger har gjort Ret i at udstyre
med et Omslag, der prydes med Navnene paa
de Forfattere, som omtales i Bogen. Månge af
disse Forfattere er nemlig enten blevet
introducerat i Danmark af Frederik Schyberg
eller har af ham faaet den Placering i det
læsende Publikums Bevidsthed, som de nu har.
Det gælder f. Eks. Svenskerne Agnes von
Krusenstjerna og Hjalmar Gullberg,
Franskmæn-dene Marcel Proust og André Gide,
Englæn-derne Somerset Maugham og Noel Coward
og Amerikanerne Thomas Wolfe, Christopher
Morley og William Saroyan.
En Kritiker af en ganske anden Støbning
er Hans Brix, som gennem et långt Forskerliv
troligt, for ikke at sige stædigt, har holdt sig
indenfor den nationale Litteraturs Grænser og
der opdyrket en Række Specialer, hvor ingen
kan gøre ham Rangen stridig. Nogle af sin
Forsknings fineste Resultater nedlagde han for
et Par Aar siden i et 5-Binds Arsenal med den
for ham umaadelig betegnende Titel »Analyser
og Problemer«. Brix er den danske
Litteraturforsknings Sherlock Holmes, bevæbnet med en
Lup og en mageløs Kombinationsevne. Han
har i Efteraaret udgivet en stor Bog
(Gylden-dal, 20: —) om Nis Petersen — Kaj Munks
Fætter, og en lige saa fremragende Lyriker,
som Munk var fremragende Dramatiker. Denne
Bog indeholder en Række særdeles fine
Analyser af Nis Petersens Digte, Romaner og
Noveller, men den har først og fremmest vakt
Opmærksomhed ved det Detektivarbejde, Hans
124
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
