Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februari. N:r 2 - Carl Johan Elmquist: Efter en blakket Bogsæson. Brev fra Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EFTER EN BLAKKET BOGSÆSON
Brix har udført med Hensyn til Digterens
Biografi. Man vidste fra allerpaalideligste Kilde,
nemlig fra Nis Petersens egne Meddelelser, at
Nis i sine unge Dage havde ført en højst
eventyrlig og omflakkende Tilværelse, at han
havde været Krigskorrespondent i Polen, haft
Kærester i Sydamerika, vandret med russiske
Tiggermunke gennem det halve Asien, været
Journalist i Nordamerika, Yagabond i Spanien
og endnu meget andet. Men nu møder
Mester-detektiven, Professor Brix, op og undersøger
Digterens Levnet, som det fremstaar af
Post-stemplerne paa hans Breve (nogle af dem
er forøvrigt Falsknerier), af Mandtalslister,
Lægdsruller, Skattebilletter og andre
paalide-lige Dokumenter, og krydsforhører alle de
Personer, som har været blot i flygtig Förbindelse
med Nis Petersen, og hvad bliver saa
Resultatet af denne minutiöse Undersøgelse? At Nis
Petersen i sin Ungdom har været
Apoteker-lærling i Nakskov, Journalist ved »Holbæk
Avis« og Vagabond i København. Resten er
Digt og fri Fantasi. En saadan Afsløring, fire
Aar efter Digterens Død, er jo egnet til at
vække Opmærksomhed, men ikke mindre
Op-mærksomhed fortjener den menneskekloge og
skaansomme Maade, hvorpaa Hans Brix
gen-nemfører denne sensationelle Afsløring,
saa-ledes at Nis Petersen ikke bliver mindre deraf
i Læserens Bevidsthed, blot mere menneskelig.
Disse tre Bøger udenfor Skønlitteraturen er
vigtige Poster paa det litterære Aarsregnskabs
Kreditside, men ikke mindre betydningsfulde
er Aarets to bedste danske Digtsamlinger:
Tove Ditlevsens »Blinkende Lygter«
(Athenaeum, 6: —) og Thorkild Bjørnvigs
»Stjær-nen bag Gavlen« (Gyldendal, 7:75). Den
første genoptager en Række Temaer fra
For-fatterindens tidligere Versbøger, »Pigesind«
og »Lille Verden«, men mere inderligt i
Følel-sen og mere modent i Formen, og føjer dertil
nye og aktuelle Temaer fra Krigsaarene og
Tiden efter. Højest naar hun i det paa én Gang
almengyldige og meget personlige Digt, som
Samlingen har faaet Navn efter, og hvori hun
läder Erindringen om de første store men-
neskelige Oplevelser i Livet brænde som
blinkende Lygter »i Barndommens länge og dunkle
Nat« — den vildsomme Kærlighed, den første
Sorg, den barnlige Lykke og den barnlige Tro.
Den afsluttende Strofe:
Og en eller anden kommer dig nær,
men kan aldrig helt forstaa dig,
for dit Liv har du lagt under Lygternes Skær,
og ingen skal siden naa dig,
understreger, med hvilke mystiske og
smer-tende Baand hun er bundet til sin egen tabte
Barndom, den hun beständig vender tilbage til.
Thorkild Bjørnvig er Debutant, men en fuldt
udviklet Digter, som i en sjælden Grad
for-staar Begrænsningens Kunst, og som i ganske
korte, knappe Strofer kan aflokke sit
Instrument krystallinske Klange, der baade virker
klassiske og ganske nye. Der er noget meget
luftigt, undertiden noget næsten henaandet ved
hans Verskunst, og dog er hans Digte støbt
i en saa fast Form, at det er vanskeligt at skille
dem ad og farligt at citere dem i Brudstykker.
Lad os alligevel forsøge at aftrykke denne
Övergång fra et Naturmotiv til et erotisk Motiv
i Bogens efter min Mening mest fuldendte Digt,
»Soria Moria« (men saa forraader man
rigtig-nok det fine Vekselspil mellem mandlige og
kvindelige Udgange):
Den høje Middag var sval;
en blændende Bølge af Sol
skred over Skovene — duftfyldt
af Skovmærker og Viol.
Vi laante hinanden Hd
og Kølighed, Mund imod Mund;
dit Blik var det stille, graa Hav,
som ejer den dybe Grund.
Og derpaa de to Motivers Sammensmeltning:
Ave Soria Moria —
Ave Solen, som steg —
Ave dit dejlige Ansigt,
livorfra Skyggerne veg.
Disse Toner føles nye i dansk Poesi, og hvem
ved, om det ikke i en Fremtid vil blive regnet
for det største Udbytte af det litterære Efteraar
1947, at vi hørte et nyt lyrisk Instrument?
125
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
