Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November. N:r 9 - Carl Johan Elmquist: Poesi og poetik. Brev fra Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
POESI O G POETIK
højere grad, end hvis han havde formet dem
som en systematisk poetik.
En metodisk, videnskabelig poetik har
lit-teraturforskeren, professor F. J. Billeskov
Jansen nylig fuldført med en væsentligt
for-øget udgave af dens anden bind, der første
gang udkom for et par år siden; samtidig
har han udsendt en fransk udgave (i ét bind)
af hele værket — som for at understrege,
at det på månge punkter griber ind i den
franske diskussion af æstetiske problemer.
Denne »Poetik I—II« (Munksgaards forlag,
kr. 12.—) er naturligvis ikke tænkt som en
lærebog i digtekunsten, men som en
digte-kunstens teori, og dens egentlige hensigt er at
skabe et systematisk grundlag for den litterære
kritik. Som udgangspunkt for betragtningen
af et hvilket som helst digterværk föreslår
forfatteren en undersøgelse af det digteriske
motiv, et begreb, der ikke må forveksles med
digterens »stof« eller »emne«; han
under-streger, at ordet kommer af det latinske
motivus — hvad der bevæger, sætter i gang,
og tilføjer, at ordet motiv derför egner sig
fortrinligt til benævnelse for det, der på én
gang skal blive digterværkets indhold og dets
retning:
Motivet omfatter baade Emne og den skabende
Intention, baade Stof og Formvilje. Motivet er
Binde-leddet mellem den væsentligt underbevidste
Förberedelse og den væsentligt bevidste Udarbejdelse ... Ved
Motivdannelsens Afslutning er Digterværket latent til
Stede, Retningen er lagt, og Resten er nu et
Spørgs-maal om kunstneriske Realisationsmuligheder.
Denne opfattelse af motivet som det frø,
hvoraf digterværket spirer, synes at være et
fortrinligt udgangspunkt for en digtekunstens
teori, men i det følgende kapitel forekommer
det mig, at den lærde forskers hang til det
systematiske og skematiske tager overhånd på
en noget foruroligende måde. Han opstiller tre
»motivarter«, nemlig »tanke- eller
stemnings-motivet«, »handlingsmotivet« og
»karakter-motivet«, og överför dem sætter han otte
for-skellige »poetiske zoner« såsom tilbedelse,
for-tvivlelse, frivolitet, kontemplation o. s. v., der
F. J. BILLESKOV JANSEN
tilsammen skal udtømme alle tænkelige
mulig-heder. Ved simpel multiplikation når han frem
til »et Antal af fireogtyve Motivkategorier«,
d. v. s. fireogtyve skuffer, hvori alle
verdens-litteraturens digterværker skal kunne fordeles
lige så systematisk som kortene i et velordnet
kartotek. Efter således at have fremført sit
system åbner denne den litterære floras
Linnaeus sit herbarium og analyserer ialt
fireogtyve litteraturværker: ét for hver rubrik i
skemaet, og det må siges, at disse analyser er
overmåde fint gjort, hvad enten de gælder
Shakespeares » Richard III«, Johannes Ewalds
»Ode til Sjælen« eller Rousseaus
»Beken-delser«.
Hvad den æstetiske kritik angår, da bliver
også den inddelt i kategorier, først
motivkritiken, hvis fornemste opgaver består i at
konstatere, om det poetiske værk ej er ét motiv,
eller om parasitære motiver hænger ved det,
og at vurdere motivets æstetiske værdi;
der-næst realisationskritiken, som skal afgøre, om
det er lykkedes digteren at udføre motivet efter
sin agt, og endelig den komparative kritik, der
671
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
