Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj—juni. N:r 5 - Carl Johan Elmquist: En håndfuld bøger. Brev från Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CARL JOHAN ELMQUIST
Dine s0de bindbsrlaeber,
din kolde blsestkind mod min,
dine blå blå himmel0jne
med dejlige dagmåner i...
Indtil de sammen oplever den femte årstid,
den nye vår med et nyfpdt under i vuggen og
en stor betagethed i hjertet:
Du, som end ikke kan fylde vuggen ud,
du opfylder vore stuer.
Vore tanker flyver fra os og slår ned
som spurve på dit hovedgserde.
Nu spraenges du nysten af glaede,
runde, glatte nisse i vort eventyr.
Og den, som bes0ger os, snuser op.
“Hvide mus?” “Nej, et nyt, vådt barn.”
Således binder forventningen og
fuldbyrdel-sen disse digte sammen til en henrivende
vår-frisk cyklus, hvori lunet folder sig ud som
skaer poesi.
Men årets stprste lyriske bog er dog Paul
la Cours “Mellem Bark og Ved” (Gyldendal,
kr. 10.75), fordi den sastter skel og indvarsler
noget nyt. Meget af det, som i la Cours
“Fragmenter af en dagbog” var teori — åndfuld,
vsesentlig, eksistentiel teori — er her blevet
poetisk realiseret. Han talte i fragmenterne om
at frigpre poesien af digtet, og det er det, som
han her har gjort: det poetiske stof og den
poetiske form er ydmyge til det selvudslettende, og
ordene gör sig små og daemper deres maele, for
at poesien kan stige op af versene som noget
uhåndgribeligt, en stor renhed, en ren tone.
Man kan karakterisere “Mellem Bark og Ved”
med titlen på en af Hjalmar Gullbergs
digt-samlinger. Det er “andliga övningar”, og det
er kamp og katharsis. Men det er tillige et
op-brud fra alt, hvad der blaander og er goldt, alt,
hvad der er kerne uden skal, og ikke mindst fra
alle de kundskaber, vi sanker sammen, og som
undertrykker den ene fornpdne kundskab: at
livet er et helligt mysterium, selv i det mindste
straa. Et af digtene begynder således:
Fjemt fjemt f0r jeg d0de
mindes jeg
at jeg var i Verden,
f0r jeg d0de Kundskabens D0d.
Hvis dette citat, som jeg tror, er et centralt
sted i bogen, da kan den som helhed opfattes
som en bpn om genopstandelse og nyt liv —
om et ydmygt liv i pagt med alt levende. Det er
vistnok det, Paul la Cour vil sige med det store
digt “Afsked”, hvori man finder disse linjer:
Jeg drager ud at retfaerdiggpre os,
at finde en Haandfuld Jord,
der er ren, ikke beskrevet med Ord,
der ikke drypper af Gift.
Lad mig blive en Sten ved Vejen,
en Grannaal i Skoven
af Egern og Rasv betraadt.
Eller et St0vgran, Graesset paa Stengrund,
det rustne Straa mellem Skinneme
Togene jager over,
det foragtede, det oversete,
det fattigste af alt,
blot jeg en Morgen
maa vaagne og h0re
de skjulte Harmoniers ynglende Skarer,
Forbindelsernes Klange,
Sammensmeltningens brusende Förvandling
og en ny Kaerligheds Basuner syv Gange under
vore Mure.
Dette er den nye tone i Paul la Cours poesi,
og hvis man betragter det her citerede
digt-fragment rent asstetisk, synes man ikke, man
har mpdt et så vseldigt musikalsk crescendo i
dansk lyrik siden Johannes Ewalds “Ode til
Sjaelen”. Det er et kunstvserk af usaedvanlig
styrke, og det er i det hele taget en af de bpger,
man atter og atter må vende tilbage til.
Og hermed tager vi afsked med et år, der har
båret rigere litteraere frugter end de föregående.
Det er det store lyspunkt, vi gerne har villet
faestne opmaerksomheden ved.
P. S.: Efter at der var sat punktum for dette
brev, har vore to fornemste kvindelige
penne-brugere, Karen Blixen og Edith Rode tasndt
hver sin lille kaerte til glaede for litteraturens
venner: den fprstnaevnte med en bog, som
hed-der “Daguerreotypier” (Gyldendal, kr. 4.75),
og som oprindelig er to radio-causerier; Edith
Rode med en klog og yndefuld erindringsbog
“Der var engang” (Gyldendal, kr. 8.50). De
to bpger handier til dels om det samme, nemlig
374
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
