Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj—juni. N:r 5 - Carl Johan Elmquist: En håndfuld bøger. Brev från Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN HÄNDFULD B0GER
•eventyrlige — på svensk: sagotonen — var
repraesenteret. Men dertil har man Johannes
Wulff, som har skrevet en samling
fortael-linger, de fleste ganske korte, og bundet dem
sammen under fsellestiteln “Mor ta’r til byen”
(Nyt Nordisk Forlag, kr. 8.75). Nogle af dem
udspilles i digterens barndomsverden omkring
Frue Plads —■ han er f0dt i Universitetes
port-nerbolig — de 0vrige i hans aktuelle verden,
efter at han som lykkelig familiefader har slået
sig ned ved Hareskoven nord for K0benhavn.
De sidste er langt de bedste, for sk0nt han ser
på sin barndom gennem fint perspektiviske
bril-ler, får den ham dog ikke til at fabulere på
samme måde som hverdagslivet med bprnene
og den spde mor og alle husdyrene og skovens
vilde fugle. Her haeves alting ganske us0gt op
i eventyrets over-virkelighed, dyrene får msele
og veksler tanker med b0rnene, vinden har en
dialog med de h0je grantraeer i skovbrynet, og
uglen og skaderne giver deres besyv med. Det
er, som om Johannes Wulff i de bedste af
for-taellingerne har f01t, at han kunne 10fte lidt af
arven fra H. C. Andersen, blot ved at vsere sig
selv og give sig sin poetiske indskydelse i vold.
Eventyr er der også i den fserpske forfatter
William Heinesens store roman “De fortabte
spillemaend” (Gyldendal, kr. 12.75), et
tragikomisk epos om tre musikalske faeringer,
s0n-ner af en klokker og vindharpebygger, og om
deres mangfoldige traengsler i en verden, som
ikke er alt for god mod de rene af hjertet. Det
er, som forfätteren selv siger, “stort set en
sprgelig historie — men dog havde den som alt
her i verden sine lyse sider, for selv om det gik
vore venner ulykkeligt til sidst, saa var der
både glaede og livstro, musik og forelskelse
over deres unge år, kammeratskab og
sammen-hold, alt det, der g0r livet sk0nt at leve.” Og det
er virkelig, trods den s0rgelige udgang, en bog,
som stråler af lyssyn og retter det skarpe skyts
mod “de sure og traege”. Saa overgivent
fabu-lerer han om sine brave musikanter, at der ikke
levnes tid til at s0rge over, at det går dem ilde
i “denne den småligste af alle kendte ver-
dener”, for de er jo himmelstormere, og de er
besatte “sådan som rigtige spillemaend er det
fra naturens hånd”, så de er lykkelige selv i
deres ulykke. Om deres faders aeolsharper
hed-der det et sted, at “når vinden tudede i de t0rre
fåretarme i disse harper, var det som om ganske
övernaturlige kraefter var på spil”, men det
samme fristes man til at sige om hele dette
faer0ske epos — en stor sonate for aeolsharpe,
komponeret af en rigtig besat spillemand.
Nogen udfprlig gennemgang af årets danske
poesi tillader pladsen ikke, vi må n0jes med en
kort omtale af de tre mest betydelige
digtsam-linger. Halfdan Rasmussen er den af vore unge
lyrikere, som baerer den tungeste
erindrings-byrde fra krigens og modstandsbevaegelsens tid.
Hans “Aftenland” (Schpnberg, kr. 6.75)
vid-ner om, at han hverken har kunnet eller villet
glemme sine d0de kammerater fra de blodige
år, og hans situation minder om prins Hamlets
i den skpnne og bittert ironiske replik: “0
heavens! die two months ago, and not forgotten
yet? Then there’s hope a great man’s memory
may outlive his life half a year...” Halfdan
Rasmussen rejser de d0de et aeresminde i sine
lapidarisk koncentrerede strofer, men f01er
smerteligt ordenes magteslpshed. Der er en
hamletsk sorg i strofer som disse:
Jeg er skyldig om nogen lider,
om de kues af tvang og vold.
Blind og stum blev min dyre frihed
til et gyldent men blodigt skjold.
For ham består digterens opgave i at vaere de
alt for sorgl0ses og glemsommes vågne
sam-vittighed; deraf de m0rke klange i hans poesi.
En lys melodi i dur klinger til gengaeld i den
f0r omtalte Frank Jaegers nye digtsamling “De
5 årstider” (Wivel, kr. 5.—). Lykkeberuset og
jonglerende med gratipse erotiske symboler
danser han gennem de saedvanlige fire årstider
sammen med en elsket kvinde, som ser
sådan ud:
373
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
