Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LØJTNANT 37
Juni havde omgivet sig med i Steelet for ele radikale, hvilket netop
havde fremkaldt Rejsningen, maatte Buonaparte særlig frygte den stærkt
kongeligsindede Krigsminister, som ikke, hvad ovenciterede Brev af
Bde Juli viser, var til Sinds saa let at slaa en Streg over haus mærke
lige Optræden paa Korsika. Det var Hensigten med Opløbet — den
moralske Insurrection, som det kaldtes — at tvinge Kongen til atter
at tåge et radikalt, ,patriotisk’ Ministerium, og intet passede bedre
med Buonapartes Ønsker. Et saadant vilde være mere tilbøjeligt til
at se gennem Fingre med Korsika-Historierne, som han jo altid kunde
fremstille som såtte i Scene i Revolutionens Interesse; tilmed havde
han Venner og Velyndere i den radikale Lejr; intet vilde derfor være
ham mere kærkomment, end om det radikale Parti kom til Magten.
Det betød Tilgivelse for tidligere Synder og Løfter for Fremtiden.
Kongens Eftergivenhed, som såtte Buonaparte i Harme og Raseri,
bragte foreløbig Uvejret til at drive otfer, og den afskedigede Officers
Udsigter blev ved at være lige mørke. Men den 10de August stormede
en ny, frygteligere Folkesværm frem mod det kongelige Slot. Det var
Forstæclernes Befolkning, men denne Gang forstærket med Marseil
lanerne og Folk fra Syden, fra Rhonedalen, hvor Buonaparte var vel
kendt. Schweizergarden blev nedsablet, Slottet stormet; men Kongen
havde allerede forladt det og søgt Tilflugt hos den lovgivende For
samling. Buonaparte, der i hele sit Liv saa fortræffelig forstod at an
vende dramatiske Midler, sagde senere: ,Havde Kongen viist sig til
Hest, var Sejren bleven hans.’ ..Aldrig,’ fortalte han, ,har jeg paa
nogen Valplads haft Indtrykket af en saadan Mængde Lig, som ved
her at se de faldne Schweizere, hvad enten det nu var paa Grund af
den indskrænkede Plads, eller fordi det var det første af den Slags
Indtryk.’ Han fortæller videre — og forraader derved, med hvilken
lidenskabsløs Ro han har studeret Stemningen paa denne Dag, hvor alle
Franskmænd i Paris var i det lidenskabeligste Oprør — at han rundt
omkring, paa alle offentlige Steder, vakte Opmærksomhed, blev be
tragtet med fjendtlige mistmiske Blikke, og tilskriver det seiv den
Omstændighed, at hans ,Ansigt viste mere Ro end de fleste andres.’
Det vil med andre Ord sige, at Revolutionen betød intet for den be
regnende Korsikaner; de Idealer, som begejstrede Tusinder af Fransk
mænd, og for hvilke de med Troens Frimodighed gik i Døden, eksisterede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
