- Project Runeberg -  Napoleon /
38

(1894) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38 NAPOLEON
ikke for hara. ,Han stod udenfor Revolutionen, derfor formaaede han
at hæve sig over den.’
Kongedømmets Fald den 10de August og Udnævnelsen af nye radikale
Ministre, deriblandt Matematikeren Monge, en af Buonapartes tidligere,
velsindede Lærere, bragte ham pludselig paa den grønne Gren. Alle
rede Dagen efter skrev han til en Onkel: ,Tænk ikke med Bekymring
paa Dine Nevøer, de skal nok komme frem.’ Den 30te August blev han
paa ny indført i Hær-Rullen som Officer og oven i Købet udnævnt til
Kaptajn.
I Foraaret var Ludvig XVI af sine Ministre bleven tvungen til at
erklære Preussen og Østerrig Krig. Urolighederne i Paris, Hoffets be
trængte Stilling og Emigranternes Ophidselser fremskyndede de to
Magters Rustninger. Ferdinand af Brunsvig rykkede med en Hær frem
mod Frankrigs Nordostgrænse og udstedte den 25de Juli et Manifest,
hvori han truede med at jævne Paris med Jorden, om der skete
Kongen nogen Overlast. General Dumouriez blev sendt med en Hær
op til Moselfloden for at. møde den fremtrængende Fjende, og den
nylig til Kaptajn udnævnte Buonaparte blev forsat til et Regiment i
Dumouriez’ Brigade.
Men Kaptajn Buonaparte havde ganske andre Interesser i Øjeblikket
end at slaas for Frankrig. Nu, da han stod i Forbindelse med Magt
haverne og atter var bleven Officer, kunde han komme ind i Spillet
igen. Det gjaldt blot om at finde en Lejlighed til at smutte over til
Korsika paa ny. Og en saadan tilbød sig snart. I August ophævede
den nye Regering alle kongelige Opdragelsesanstalter, og Buonapartes
Søster, Elisa, der havde været anbragt i St. Cyr, stod nu paa en Gang
husvild. I en saa urolig Tid var det jo den naturligste Sag, at Broderen
fulgte sin Søster hjem; det var sikkert ogsaa Forvirringen og Løs
heden i alle Forhold, der medførte, at Buonaparte — uden at blive
draget til Ansvar — lod sit Regiment skøtte sig seiv og blev paa sin
Fædreneø i hele 3 Fjerdingaar — til Juni 1793.
Her skal kun kort berettes, at Buonaparte straks efter sin Hjem
komst af al Magt og ved alle Midler søgte at genoprette sit Nederlag
fra sidste Foraar. Det var det gamle Rænkespil med tilsyneladende
at optræde som den ivrigste Talsmand for Frankrigs Interesser, medens
lian i Virkeligheden kun arbejdede paa at fremme sine egne Planer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:01:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/blnapoleon/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free