Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENERAL 101
Seiv hans Modstandere mellem de franske Generaler ydede ham deres
fulde Anerkendelse; det omtales vel, at han ikke skaanede Menneske
liv, at han kunde være haard og bydende; men der tilføjes, at enhver
saae paa hans Blik og hørte paa hans Stemme, at han var født til at
herske og uvilkaarlig maatte adlydes. Mest Værdi af alt i denne Ret
ning har dog Folkenes, de menige Soldaters Dom om deres unge
General; det var særlig dem, der blev dræbte, saarede og lemlæstede
under Udførelsen af hans Tanker. Dommen over ham ligger udtalt i det
Navn, de gav ham efter Slaget ved Lodi: Den lille Korporal, korpo
ralen er den Befalingsmand, der staar Soldaten nærmest, hvis Rang
ikke fritager ham for noget af den menige Soldats Arbejder, og som
dog har Ansvar og Kommando.’ ,Den lille Korporal’ bliver i den
franske Soldats Mund et Hædersnavn, som ingen Hærfører har baaret
Magen til. Det betegner den store Feltherres Fortrolighed, Kammerat
skab med og Omhu for enhver Soldat i hans Armee.
Medens Bonaparte i Foraaret 1796 kæmpede med Piémonteserne og
Østerrigerne, morede hans Hustru sig i Paris. Ægteskabet havde for
hende mere været en Forstands- end en Hjærtesag, og Bonapartes
længselsfulde og glødende Breve, i hvilke han stadig opfordrede hende
til at komme til sig, gjorde ikke synderligt Indtryk paa den kokette
Frue. ,Er han da ikke en løjerlig Fyr, den Bonaparte!’ kunde hun
uclbryde efter at have modtaget hans ømme, lidenskabelige Breve.
Men denne løjerlige Fyrs Sejre kastede ogsaa Glans over hende og
gjorde det endnu vanskeligere for hende end før at rive sig løs fra
Hovedstaden, hvor hun paa en Gang var bleven en Personlighed af
Betydning, hvor hun som den berømte Generals Hustru maatte feteres
og tages Hensyn til. Da alle Bonapartes Breve og Budskaber intet hjalp,
skrev han i sin Forbitrelse til Carnot: ,Jeg er fortvivlet; min Hustru
kommer ikke, hun har en Elsker, som holder hende tilbage i Paris.
Jeg forbander alle Kvinder . . .’ Endelig, i Slutningen af Juni, kunde
hun ikke finde paa flere Udflugter til at undskylde sin Udebliven med
og rejste med Junot til Italien. Hun var fortvivlet over at skulle for
lade Paris og græd .som om hun førtes til Skafottet’ Bonaparte, som
ventede hende i Mailand, var i høj Grad lykkelig over endelig at
have hende hos sig, men snart maatte han gaa mod Fjenden igen;
Josephine opdagede, at man ogsaa kunde more sig i Mailand, hvor en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
