Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 NAPOLEON
Skare yngre Officerer stod paa Pinde for hende, og da hendes Mand
bad hende komme til sig i Hovedkvarteret, havde hun atter hundrede
Undskyldninger for at blive, hvor hun var. Efterhaanden begyndte
Bonaparte at forståa, at hans Hustru ikke brød sig om ham. Flere
unge Løjtnanter, som havde været altfor ivrige i deres Opmærksom
hed mod Fru Josephine, blev sendte bort fra Armeen, og hans Breve
miste deres lidenskabelige Karakter. Han knytter enkelte løse og
forbigaaende Forbindelser og taler bedrøvet og resigneret om hende,
som havde kunnet herske alene i hans Hjærte.
Den ste December 1797 kom Bonaparte uventet og uanmeldt til
bage til Paris. Han søgte her at unddrage sig Opmærksomheden saa
meget som muligt, men Følgen var naturligvis, at der blev saa meget
større Jubel, nåar han viste sig. Han forholdt sig dog meget lige
gyldig over for denne Begejstring. ,Folk’, sagde han, ,vilde trænge
lige saa meget paa for at se mig gaa til Skafottet . . . Man er slem
til at glemme i Paris. Bliver jeg længe her uden at udrette noget,
saa er det forbi med mig. I dette Babylon fortrænger den ene Be
rømthed den anden. Har man set mig tre Gange i Teatret, er der
ingen, der ser efter mig mere; derfor gaar jeg der saa sjældent.’
Direktoriet befalede, at Navnet paa den Gade, som han boede i, Rue
de la Chantereine, skulde til hans Ære forandres til Rue de la Vidoire,
Sejrsgaden. Det gav en Række Fester og Teaterforestillinger for ham;
Midtpunktet af dem alle var den store Festlighed, som blev afholdt i
Anledning af, at den sejrrige General for den italienske Armee over
leverede Direktoriet den af den østerrigske Kejser underskrevne Freds
traktat. Det franske Institut udnævnte ham til Æresmedlem, og man
saae ham herefter hyppig i Instituttets fordringsløse og borgerlige
Medlemsdragt.
Men den Tvang, han maatte paalægge sig, for at vise denne til
bageholdne, beskedne Optræden som en fredelig Borger, blev ham i
Længden uudholdelig. Han havde, efter sine egne Ord, faaet Smag
paa at kommandere og kunde ikke give Afkald derpaa. Det var ham
efter hans Sejre umuligt at gaa i Paris og ,gøre nogle Advokater sin
Opvartning’. Men, som han seiv havde udtrykt sig: Frugten var ikke
moden endnu, det Tidspunkt var endnu ikke kommet, da han i Paris
kunde med samme Magt, med samme Egenraadighed som i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
