Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 NAPOLEON
havde kunnet føre Belejringsmateriel med sig gennem Ørkenen, ven
tede blot paa dettes Ankomst ad Søvejen for at føre det afgørende
Stød mod Fæstningen. Da saas en Morgen en Række engelske Orlogs
mænd styre mod Havnen. Det var den uforfærdede Kommodore Sydney
Smith, der bragte Achmed Undsætning, og som havde opsnappet Trans
portskibene med Bonapartes Belejringsskyts. Snart betjente engelske
Artillerister Achmeds Kanoner, og i Sydney Smiths Ven, den ivrige
franske Royalist Grev de Philippeaux, der havde siddet paa Skolebænken
sammen med Bonaparte i Brienne, fik Achmed Pasha en General, hvis
personlige Had mod Bonaparte blev af største Betydning for Belejringens
Udfald.
Det stod ikke godt til i den franske Hær. Pesten begyndte at rase,
og Folkene døde i hundredevis daglig af Sygdom og Tørst. Trods alt
dette foretog Bonaparte det ene Angreb paa Fæstningen efter det andet
og vandt desuden den 16de April en glimrende Sejr ved Bjerget Thabor
over en Undsætningshær, som fra Damaskus var rykket frem mod
Kleber, der med Lannes og andre Generaler havde erobret det hellige
Land. ,Hvis vi tåge Acre,’ havde Bonaparte sagt under Belejringen,
,gaar jeg til Konstantinopel og er Orientens Herre.’ Han maatte til
sin store Harme sige sig seiv, at han denne Gang ikke formaaede at
tvinge Virkeligheden ind under sin Fantasi; hans Hærs Kræfter slog
ikke til, og den 20de Maj maatte han — efter et sidste vøldsomt An
fald — med blødende Hjærte hæve Belejringen for at gaa lilbage til
Ægypten.
Thi her vilde snart blive Brug for ham. En tyrkisk Hær, fik han at
vide, skulde lande i Ægypten; det gjaldt at hindre den i at besætte
Landet og fremfor alt Kairo. Under de største Lidelser, stundom
manglende Brød og en Gang i 5 Dage manglende Vand, trak den
franske Hær sig tilbage. Luften var 34° R., Sandet, som de Ulykke
lige møjsommelig slæbte sig igennem, ophedet til 42° R. Pestsyge,
Saarede og Døende fyldte Luften med deres Jammerskrig. Det er
muligt det største Bevis paa Bonapartes Overlegenhed, at han under
saadanne Forhold formaaede at holde sammen paa Hæren og bevare
den i krigsberedt Stand. I Jaffa lod han den hvile i fire Dage; her var
det han foretog sit berømte Besøg i Pestsygehuset, hvis mest Angrebne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
