Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENERAL 117
han siges at have ladet give Opium for at befri clem for den Skæbne,
der ventede dem, nåar de faldt i de forfølgende Tyrkeres Hænder.
Til Trods for de fortvivlede Forhold naaede Hæren den 14de Juni
til Kairo. Det var 77 Mil gennem Ørkenen i mindre end 3 Uger! Men
det var ogsaa netop i rette Tid. Den Ilte Juli landede 18,000 Mand
tyrkiske Tropper ved Abukir; Bonaparte var rede til at modtage dem.
Med sine knap 8000 Mand angreb han dem her den 25de Juli. Om
Aftenen skrev han til Kairo: ,Slaget ved Abukir er en af de smukkeste
Fægtninger, jeg har set. Af Tyrkerne, som kom i Land, er der ikke
undkommet en eneste Mand.’
Det Øjeblik, som Bonaparte saa spændt havde ventet paa, var
imidlertid kommet, da Frankrig i Kamp med det halve Europa kun
saae Redning i hans Tilbagekomst. Besættelsen af Schweiz og af Rom,
hvorved Paven seiv var bleven tåget til Fange, samt Oprettelsen af den
helvetiske og romerske Republik, hvilket alt havde fundet Sted inden
Bonapartes Afrejse, havde været en saa kraftig Udfordring fra Direk
toriet til det monarkiske Europa, som vel kunde tænkes. Men medens
Bonaparte oprindelig i sin frivillige Landflygtighed havde villet afvente
Begivenhedernes Udvikling og holde sig til Ægypten, havde Flaadens
Ødelæggelse tvunget ham ind paa Virkeliggørelsen af Tanker, som
sikkert tidligt vare dukkede frem hos ham, men som i Hjemlandet
næppe oprindelig havde slaaet Rod. Opholdet i Ægypten havde imid
lertid i høj Grad udviklet det despotiske i hans Natur, og alle de
glimrende Drømme om et mægtigt orientalsk Rige, hvis Undersaatter
taltes i hundrede Millioner, skulde faae en skæbnesvanger Betydning
for ham. Foreløbig syntes de at være blevne tilintetgjorte ved Acre,
denne Grushob, hvor hans Lykkestjerne efter hans egen Mening paa
een Gang slukkedes. ,Jeg veed ikke, om jeg ikke siger Farvel for
evigt til Frankrig/ havde han sagt, ,men jeg tvivler ikke om, at det
jo kalder mig tilbage.’ Hans Farvel var, paa Grund af Acre’s Mod
stand, ikke blevet evigt, og nu kaldte Frankrig ham hjem.
Det var mærkeligt nok hans værste Fjende, Sydney Smith, der
krydsede foran Alexandria, som viste ham den største Tjeneste, nogen
kunde vise ham, nemlig at sende ham — der var afskaaret fra For
bindelse med Frankrig, og ikke vilde være i Stand til uden Under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
