Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FØRSTE KONS UL 127
større end her; der var kim et at gøre, at byde Modstanderne Trods.
Han talte, og man hørte ham i Tavshed. Hans snildt beregnede Ord,
under hvilke Sandhedens Gudinde hyppig har maattet tilhylle sit
Aasyn, gjorde Indtryk og omstemte lii Dels Sindenc. Da rejste et
republikansk Medlem sig: ,General! vi bifalde alt, hvad De har sagt.
Sværg blot med os Lydighed mod Forfatningen af Aar 111 (Direktorial
forfatningen), som alene kan opretholde Republikken.’ Det var det
ømme Punkt, hvor alle Omsvøb maatte strande. Men Bonaparte havde
ogsaa Mod til at lægge Kortene aabent paa Bordet: ,Forfatningen!’
raabte han. ,Den har I seiv krænket den 18de Fructidor, som I
krænkede den den 22de Floréal og 30te Prairial. Forfatningen! alle
Partier beraabe sig paa den, og alle har forgrebet sig paa den. Den
kan ingen Frelse yde os længere, thi Ingen agter den mer! Naar For
fatningen er krænket, maa man have en ny Overenskomst og nye
Garantier.’ Stormen var endt. Forsamlingen rejste sig og hilste Bona
partes Tale med Bifaldsraab og Haandklap.
I de Yngres Raad havde man under voldsom Tumult aabnet For
handlingerne og begyndt med at vedtage, at Medlemmerne enkeltvis
skulde aflægge Ed paa Forfatningen. Man var netop i Færd hermed,
da Bonaparte, som havde endt sin Tale i de Ældres Raad, traadte ind i
Forsamlingen fulgt af nogle faa Grenaderer; disse lod han blive staaende
lige inden for Døren, medens han seiv med Hatten i Haanden gik
frem i Salen. Ved Synet af Soldaterne med deres opplantede Bajonetter
inde i Salen brød der en umaadelig Forbitrelse løs. ,Ned med Dik
tatoren! Erklær ham fredløs! Leve Republikken! Slaa ham ned!’ lød
det fra alle Sider. Med truende Miner styrtede Medlemmerne ned fra
deres Pladser og hen imod ham. Endnu er det uoplyst, om der vir
kelig blev rettet Dolke og Pistoler imod ham; Forklaring staar her
mod Forklaring. Bonaparte blev, ligbleg, med sammenbidte Læber og
i den største Ophidselse, hurtig ført ud af sin Garde. Endnu i Døren
hørte han det skæbnesvangre: Fredløs! raabt efter sig med hadefulde
Stemmer.
Der er ingen Tvivl om, at Bonaparte med sin klippefaste Tro paa
sig seiv og sin Stjerne har følt sig overbevist om, at hans blotte
Tilsynekomst blandt de fjendtlige Raadsmedlemmer vilde være til
strækkelig til at slaa al Modstand til Jorden. Fra Krigen kendte han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
