Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NAPOLEON
156
engelske Gesandt i Paris, ,end i Besiddelse af Malta. Vil De have
Krig eller Fred? De behøver kun at sige til, hvis De ønsker Krig.
Vi ville føre den med yderste Forbitrelse, indtil en af de to Nationer
bukker under.’ Svaret kom ikke ganske ærligt fra Englands Side;
Flertallet af det engelske Folk ønskede Krig for at standse Frankrigs
voksende Magt, og uden foregaaende Krigserklæring lod England i
April 1803 de franske Handelsskibe, som i Tillid til Freden gik over
Søen, opbringe paa alle Verdens Have, og bibragte derved Frankrig
et Tab paa. ca. 200 Mill. Francs. Til Svar lod Bonaparte alle Eng
lændere i Frankrig arrestere, og samtidig lagde han Beslag paa alle
engelske Varer paa Republikkens Territorium. England nægtede stadig
at udlevere Malta, og den 22de Maj blev Krigen erklæret. Endnu i
samme Maaned lod Bonaparte General Mortier besætte Hannover, der
dengang hørte til den engelske Krone, og i Juni besatte General
St. Cyr Havnebyerne i Italien, Tarent, Brindisi og Otranto; Schweiz
og Holland maatte stille sine Tropper til Frankrigs Disposition, Spanien
sluttede sig til Frankrig, og Portugal maatte betale sin neutrale Stil
ling i dyre Domme. Europas Havne fra Elbens Munding til Adriater
havet vare atter lukkede for England. Men ved Boulogne sur mer,
ved det smalle Stræde ved Calais, lod Bonaparte samle en betydelig
Troppestyrke, 150,000 Mand, samt et meget stort Antal Transport
skibe. Fra dette Sted, hvor Cæsar 55 Aar f. Kr. havde samlet sine
Legioner og sine Skibe til et Anfald paa Britannien, vilde Bonaparte
ængste Øriget med en Landgang. Den engelske Nationalfølelse kom i
den voldsomste Bevægelse; Freden ved den hjemlige Arne blev paa
en Gang truet, thi hvad kunde man ikke vente sig af Bonaparte i
Retning af eventyrlig Dristighed? I Foraaret 1803 havde han ud
fordrende offentlig erklæret, at England ikke var Frankrig voksent;
og samtidigt ansporede han det franske Folks aldrig slukte Had mod
den gamle Fjende ved Befalingen til aarlig at fejre Mindedagen for
Jomfruen af Orleans, ved at lade rejse en Statue for hende i denne
By, som hun havde befriet for Englænderne, samt ved at genoprejse
en Mindestøtte paa Slagpladsen ved Ivry for Henrik IV, ,Sejrherren
over Statens Fjender’. Det laa nær at drage Sammenligning mellem
Fortid og Nutid; dengang var det det overmægtige Spanien, som
havde truet det gamle franske Rige og Nationalhelten Henrik IV, nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
