- Project Runeberg -  Napoleon /
157

(1894) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FØRSTE KONSUL 157
var det det hensynsløse England, der truede den unge franske Stat
og dens nye Helt og Lovgiver, dens Bygmester og Opretholder, Første-
Konsul Napoleon Bonaparte. Thi i England havde det fordrevne Konge
hus sine ivrigste Tilhængere; her opholdt Ludvig den XVl’s Broder,
Carl af Artois, sig, og her havde de gamle Konventsgeneraler Dumouriez
og Pichegru, der havde maattet flygte for deres forræderiske Forbin
delser med Bourbonerne, tillige med en Del af de yderligste Royalister
fundet deres Tilflugtssted. Ved talrige Smaaskrifter ophidsede de Stem
ningen mod det republikanske Frankrig; Smædeskrifter om Bonaparte
og oprørske Plakater spredtes herfrå paa Frankrigs Kyster, og Sammen
sværgelserne mod Første-Konsuls Liv havde næsten alle deres Arne
sted her. Fredsbruddet vakte paa ny Flygtningenes Forhaabninger, og
paavirkede af Frygten for den truende Fare, Landgangen paa Englands
Kyst, stillede forskellige ledende Mænd her sig velvillig over for en
ny Plan om at fælde den forhadte Fjende og derved bane Vejen for
Bourbonernes Tilbagekoinst. Seiv den engelske Regering var ikke
uvidende om eller uinteresseret i, hvad der var i Gære. Det gjaldt at
finde en fransk General, som samtidigt med at være fjendtlig sindet
mod Bonaparte havde Indflydelse paa en saa stor Troppestyrke, at
han foreløbig kunde lage Kommandoen og dæmpe de Uroligheder, som
sikkert vilde opstaa ved Rygtet om, at Første-Konsul var bleven over
faldet, fanget eller mulig slaaet ihjel. Thi det var de Sammensvornes
Plan at angribe ham paa aaben Gade i saa stort Antal, at de kunde
overmande hans Garde.
En saadan Mand var snart funden i General Moreau, der længe
havde kommanderet Rhinarmeen. Saa vel hos ham som hos hans
Officerer og Tropper havde der altid hersket en betydelig Skinsyge mod
Italiens Erobrer og den italienske Hær og en deraf følgende Opposition
mod Første-Konsul. Regnende herpaa kom Pichegru til Paris og ind
ledede Underhandlinger med Moreau. Ogsaa George Cadoudal landede
med en Mængde Emigranter hemmelig paa Frankrigs Nordkyst og
knyttede paa ny de gamle Forbindelser med Chouanerne i Vendée.
Men Bonaparte var advaret; endnu inden de Sammensvorne havde
sat Foden paa fransk Jord, var han indviet i alle deres Planer, og i
Februar og Marts 1804 lod han dem alle arrestere. Af Forhørene
fremgik det, at flere bourbonske Prinser havde været vidende om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:01:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/blnapoleon/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free