Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
KEJSER
ned paa sine Fjender. ,Det er i Sandhed Tegn paa menneskelig Svag
hed at ville sætte sig op imod mig.’ Dette er Kejserens egne Ord.
Han var fast overtydet om, at intet kunde styrte ham.
Napoleon har ikke været utilgængehg for Venskabsfølelse, og han
taler seiv om de Øjeblikke i Livet, hvor man trænger til at lette sit
Hjærte for en deltagende Ven. ,Jeg har set ham god, virkelig god,’
siger General Marmont, ,og, uagtet det langtfra er den almindelige
Mening, i Stand til at nære en varm og varig Hengivenhed for dem,
som vare værdige dertil.’ Det var selvfølgelig i hans egen Stand, blandt
Militære, at han talte sine virkelige Venner. Lannes var übetinget den,
som stod hans Hjærte nærmest, og han, Junot og General Rapp be
varede stedse deres Frisprog over for ham. Æren for Sejren ved Eylau
tilskrev Napoleon aabent Murat og modtog i den Anledning kort efter
følgende Brev fra Lannes: ,Augereau og jeg har fægtet mer end han!
Tror Du, at jeg vil lade mig berøve en eneste Sejerspalme? Nej, Nej,
ikke en Gang af Din spraglede Hane af en Svoger, som kommer
anstigende efter Sejren og galer Kykiliky!’ Lannes, ,det store Barn’,
som Kejseren kaldte ham, var den eneste af hans [Generaler, som
vedblev at sige Du til ham, og hvis Mening i militære Spørgsmaal
stadig havde nogen Betydning for ham. Det er flere Gange, men
urigtigt, blevet fortalt, at Kejseren aldrig henvendte noget rosende
Ord til sine Generaler eller gav dem den Ære, der tilkom dem. Tvært
imod ; efter liver Bataille fik de i en særlig Skrivelse udtrykt Kejserens
Anerkendelse af deres Forhold. Til Davout, som ved Auerstadt havde
kæmpet mod den fjendtlige Hovedstyrke, skrev han: ,Jeg beundrer af
ganske Hjærte Deres smukke Optræden. Udtal min Tilfredshed for
Deres Generaler. De have for stedse erhvervet sig min Agtelse og
Taknemlighed.’ Masséna, som i sin Havesyge tillod sig flere Underslæb
og Bedragerier end nogen anden af Generalerne, kunde paa Kejserens
skarpe Ord: ,Du er den største Bandit paa Jorden!’ tillade sig at
svare med den ærbødigste Bøjning: ,Næst efter Dem, Sire!’ Men om
ham lød også a Napoleons egen Dom: ,Masséna har militære Evner,
som man maa bøje Knæ for; man maa glemme hans Fejl, thi alle
Mennesker have deres.’
Det var imidlertid kun enkelte, der stod saaledes over for den
mægtige Hersker. For de fleste af alle dem, der i det daglige Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
