Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 NAPOLEON
stod ham nær, var han den frygtede øverste Foresat.te. Og hvilken
Foresat! Der er intetsteds Frihed eller Hvile, intetsteds Mulighed for
at tåge sig det mageligt eller undclrage sig hans Ørneblik. ,1 ethvert
Ministerium veed han mere Besked om Sagerne end Ministeren, i
ethvert Kontor mere end Kontorchefen.’ Da man bringer ham en
Oversigt over Armeringen paa Nordkysten, hvor der fandtes Tusinder
af Kanoner, ser han lidt paa den og udbryder: ,Det er for saa vidt
rigtigt, men der er glemt to Kanoner. De vil finde dem i Ostende paa
en Chaussée bag Byen.’ Han havde hele sin Armee i Hovedet, alle
Officerernes Navne, Mandskabets Sammenssetning, Troppeafdelingernes
Styrke. Han kunde ved Hjælp af sin kolossale Hukommelse paavise
Fejl i Rapporterne, som de paagældende Myndigheder var otte Dage
om at regne sig til.
Misfornøjelsen med denne strenge Herre, der saa übarmhjærtig lagde
Beslag paa alles Evner, og som i sin Utrættelighed arbejdede alle
sønder og sammen, blev i Begyndelsen holdt nede [af Beundringen,
senere af Frygten. ,Dette skrækkelige Menneske,’ skriver Marinemini
steren, ,har betvunget os alle; han holder alles Fantasi i sin Haand,
der snart er som Fløjl, snart som Staal.’ Allerede som ganske ung
havde hans ransagende Blik haft noget forfærdende, og den første
umiddelbare Følelse, han i Regien indgød, var Frygt. ,Denne Satan
af et Menneske,’ sagde den haarde og raa General Vandamme om
ham saa sent som i 1815, altsaa da Lykken havde vendt sig imod
ham, ,øver en Trolddom over mig, som jeg ikke kan forklare. Det
gaar saa vidt, at nåar jeg — der hverken rer bange for Gud eller
Fanden — nærmer mig ham, er jeg nær ved at ryste som et Barn.
Han kunde faae mig til at gaa gennem et Naaleøje eller styrte mig
i liden.’ Og alle disse Generaler, alle disse Embedsmænd havde set
denne fremmede Mand, hvis Sprog stadig mindede om Italieneren,
arbejde sig frem, gaa som tilsidesat Officer i Paris, styrte det ene
Parti efter det andet og tilsidst sætte sig paa Frankrigs gamle Trone.
Alle mente at have lige saa god Adgang dertil som han. ,Moreau,
Bernadotte og mange andre,’ sagde Napoleon, ,tilgav mig ikke min
gode Lykke .... Der var ikke en General, uden at han jo mente
sig lige saa berettiget til Tronen som jeg .... Jeg er altsaa nødt
til at være meget streng lige over for disse Mænd. Hvis jeg gjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
