Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 NAPOLEON
blive paatvunget en Konge; og med Nationalfølelsen forbandt sig den
religiøse Følelse og opflammede yderligere til Kamp mod Fransk
mændene, den hellige Faders Fjender. Da Joseph efter Bessiéres Sejr
ved Medina de Rioseco den 14de Juli 1808 holdt sit Indtog i Madrid,
havde Landet alt i flere Maaneder viden om staaet i Oprør*). For
gæves belejrede Franskmændene Saragossa og Valencia, forgæves søgte
deres Generaler at vise deres Krigskunst i Bjærgene. Byerne holdt
sig, forsvarede med glimrende Tapperhed; General Dupont maatte
overgive sig ved Baylen med 17,000 Mand, og ved Cintra tæt ved
Lissabon, blev Junot tvunget til at kapitulere i August af en engelsk
Undsætningshær. Efter 14 Dages Ophold i Madrid forlod Kong Joseph
Byen og trak sig tilbage Nord for Ebro.
Folkerejsningen i Spanien til Gunst for Kronprinsen, som Nationen
alene vilde anerkende som Konge (Ferdinand VII), vakte stor Op
mærksomhed i Europa. Østerrig, der havde samlet Kræfter fra 1805
og i militær Henseende var stærkere end nogen Sinde før, begyndte
at ruste; i Preussen turde Krigspartiet paa Grund af den franske
Okkupation ikke tale for højt, men der dannedes der hemmelige
Broderskaber til Værn mod Fremmedherredømmet. Den Fare, der
truede fra disse to Magter, afværgede Napoleon imidlertid ved paa
Kejsermødet i Erfurt (September—Oktober 1808) at knytte Rusland
endnu stærkere til sig end før, ikke ved Venskabets Baand, thi dem
troede hverken han eller Czaren paa, men ved fælles Interesser. Dette
kunde kun ske ved at give Czaren frie Hænder i Tyrkiet, hvor Napoleon
saalænge havde krydset hans Planer. Men ved at bringe dette Offer
opnaaede han at interessere Rusland i at holde Østerrig og Preussen
tilbage, hvis de skulde finde Lejligheden gunstig og angribe ham, inden
Urolighederne i Spanien vare dæmpede. Thi Czaren saae helst Napoleon
beskæftiget saa langt Vest paa som muligt, medens han seiv Øst paa
tog for sig af de længe eftertragfeede Retter.
*) Det var disse Uroligheder, som bragle de spanske Tropper, der under Berna
dotte, Prins af Pontecorvo, stod i Danmark til at forlade de franske Faner. Berna
dotte skulde understøtte et russisk Angreb paa Finland, som da var svensk, ved
en Landgang paa Skaane over de danske Øer. Han hindredes imidlertid i at komme
over Bæltet af de engelske Orlogsskibe, som senere optog de spanske Soldater og
bragte dem hjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
