Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KEJSER 215
Kystspærringen, denne Hovedfaktor i alle Napoleons Planer, var
bleven brudt ved Spaniens Opstand og ved Englands Besættelse af
Lissabon. Portugal maatte erobres og Spanien atter bringes til Lydig
hed. Medens Spanierne uden at drage Nytte af de vundne Fordele
sorgløse hengave sig til Glæden over Kong Josephs Flugt og de ud
øvede Bedrifter, trak Napoleon sine bedste Tropper ned fra Mellem
europa og kom seiv til Hovedkvarteret i Vittoria den ste November
1808. Den spanske Hær stod paa den sydlige Side af Ebro, fra Sara
gossa ind i Provinsen Biscaya. Allerede før Napoleon indtraf, var
dens venstre Fløj trængt tilbage; den 10de November blev Burgos
erobret, og Dagen efter tabte Spanierne Slaget ved Espinosa; deres
Centrum overvindes den 23de ved Tudela, og højre Fløj trækker sig
tilbage i Saragossa, som atter belejres. 8 Dage efter tages Somosierra,
og den 4de December drog Napoleon efter en kort men hæftig Mod
stand ind i Madrid. Den engelske Undsætningshær, der rykkede frem
over Salamanca, blev trængt tilbage af Marskal Soult og nødtes til at
indskibe sig i Coruna.
Medens Napoleon i Madrid bragte Luft i det middelalderlige spanske
Hus, afskatfede Inkvisitionen, indskrænkede Klostrene, ophævede Told
grænserne mellem Provinserne o. s. v., modtog han fra Paris Med
delelse om, at Fouché, Talleyrand o. fl. a., der allerede under hans
italienske Krig saa stærkt havde interesseret sig for at finde en Af
løser for ham, og som stadig hemmelig modarbejdede hans Politik,
paa ny havde stukket Hovederne sammen og lagde Raad op imod
ham. Napoleon, der alt ved sin gamle Evne til at bringe Ro og Orden
til Veje havde vundet en stor Mængde af Spanierne for sig, haabede,
at Folket efterhaanden vilde indse de store Fordele ved det ny System
og vilde falde til Ro, saa at han kunde trække nogle af sine Tropper
bort igen. Thi han forstod, at Landets Underkuelse med Magt vilde
tåge lang Tid og sluge umaadelige Penge. Han betragtede foreløbig
sin personlige Opgave i Spanien som endt, overdrog Soult at besætte
Portugal og drog midt i Januar 1809 til Paris.
Disse Fouchés og Talleyrands Rænker fik en særlig Betydning i
Øjeblikket med Folkerejsningen i Spanien og den af denne frembragte
Bevægelse i Tyskland og Østerrig som Baggrund. Kongen af Preussen
vovede endnu ikke at handle mod Ruslands Ønske, men Østerrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
