Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 NAPOLEON
lade at tåge Hensyn til den tydelige Misfornøjelse, der herskede i
Frankrig med de stadige Krige og med hans verdensomfattende Politik.
Dog seiv under fredelige Former kunde England angribes, og Fast
landsspærringen fordrede han nu gennemført som aldrig før. Han
mente, og med Rette, at England kun i faa Aar endnu vilde kunne
taale de uhyre Tab og sluttelig maatte give sig. Paven, som ikke
vilde opgive sin Uafhængighed, blev ført fangen til Frankrig; Kongen
af Holland, der saae sit Land gaa sin Undergang i Møde ved Handelens
fuldstændige Ophør, blev afsat, og Holland, Hannover, Oldenburg og
Hamburg indlemmedes i Frankrig, ligesom Kirkestaten — trods Pavens
Banstraale — og de spanske Provinser Nord for Ebro vare blevne
det. Sverige, som ved Freden i Åbo havde maattet afstaa Finland til
Czaren — en Erobring, som Napoleon seiv havde foreslaaet denne —
sluttede sig til Frankrig, og Bernadotte, en af hans Marskaller, blev
valgt til Tronfølger her og adopteret af den svenske Konge. Alle lystrede
hans Bud. Og for at give sit Folk en Garanti for, at han fremtidig
vilde vende sine Tanker til Freden og sikre Landet Ro ved at efter
lade sig en Tronfølger, lod han sig skille fra Josephine, der ingen
Børn havde født ham, og gik paa Frierfødder. Hans Broder Jérome
havde maattet skille sig ved sin amerikanske Hustru og ægte en
Prinsesse af Wurttemberg, og hans Stifsøn Eugen den bajerske Prin
sesse Augusta. At han seiv maatte vende sig til et af de to fornemste
Herskerhuse i Europa, Rusland eller Østerrig, var indlysende. For
ikke at krænke Czaren indledede han paa Skrømt Underhandlinger om
et Ægteskab med hans 15aarige Søster Anna, men da et Brud med
Rusland dog før eller senere maatte komme, fandt han det mest
stemmende med sin Politik at ægte en habsburgsk Prinsesse og der
ved knytte Østerrig saa nær til sig som muligt. En Forbindelse med
Datteren af hans gamle Fjende syntes tillige at yde det franske Folk
en Borgen for Fredens fortsatte Bestaaen. Hans Frieri blev modtaget
i Wien, og den 2den April 1810 viedes han i Paris til Kejser Frants’s
18aarige Datter Marie Louise. Napoleon optraadte som den fyrige,
utaalmodige Bejler, og brød igennem det stive Ceremoniel for at
nærme sig sin Brud; han syntes at sætte Pris paa at gøre Erobringer
ogsaa uden for Slagmarken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
